Salme 66

1 Til Sangmesteren; en Psalmesang. Raaber med Glæde for Gud al Jorden!

(Til sangmesteren. En salme. En sang.) Bryd ud i Jubel for Gud, al Jorden,

2 Synger Psalmer til hans Navns Ære; giver ham Ære til hans Pris.

lovsyng hans Navns Ære, syng ham en herlig Lovsang,

3 Siger til Gud: Hvor forfærdelige ere dine Gerninger! for din store Magts Skyld skulle dine Fjender smigre for dig.

sig til Gud: "Hvor forfærdelige er dine Gerninger! For din vældige Styrkes Skyld logrer Fjenderne for dig,

4 Al Jorden skal tilbede dig og lovsynge dig; de skulle lovsynge dit Navn. (Sela)

al Jorden tilbeder dig, de lovsynger dig, lovsynger dit Navn." (Sela)

5 Gaar hen og ser Guds Værk; han er forfærdelig i Gerning imod Menneskens Børn.

Kom hid og se, hvad Gud har gjort i sit Virke en Rædsel for Menneskenes Børn.

6 Han omvendte Havet til det tørre, de gik til Fods over Floden; der glædede vi os i ham.

Han forvandlede Hav til Land, de vandrede til Fods over Strømmen; lad os fryde os højlig i ham.

7 Han hersker med sin Magt evindelig, hans Øjne vare paa Hedningerne; de genstridige ophøje sig ikke. (Sela)

Han hersker med Vælde for evigt, på Folkene vogter hans Øjne, ej kan genstridige gøre sig store. (Sela)

8 I Folkefærd! lover vor Gud og lader Røsten høres til hans Pris!

I Folkeslag, lov vor Gud, lad lyde hans Lovsangs Toner,

9 Han holder vor Sjæl i Live og lader ikke vor Fod snuble.

han, som har holdt vor Sjæl i Live og ej lod vor Fod glide ud!

10 Thi du har prøvet os, o Gud! du har lutret os, ligesom Sølv bliver lutret.

Thi du ransaged os, o Gud, rensede os, som man renser Sølv;

11 Du har ført os i Garnet, du lagde et Tryk paa vore Lænder.

i Fængsel bragte du os, lagde Tynge på vore Lænder,

12 Du lod Mennesker fare over vort Hoved; vi ere komne i Ild og i Vand, men du udførte os til at vederkvæges.

lod Mennesker skride hen over vort Hoved, vi kom gennem Ild og Vand; men du førte os ud og bragte os Lindring!

13 Jeg vil gaa ind i dit Hus med Brændofre, jeg vil betale dig mine Løfter,

Med Brændofre vil jeg gå ind i dit Hus og indfri dig mine Løfter,

14 dem, som mine Læber oplode sig med, og min Mund talte, da jeg var i Angest.

dem, mine Læber fremførte, min Mund udtalte i Nøden.

15 Jeg vil ofre dig Brændoffer af fedt Kvæg og Duften af Vædre; jeg vil tillave Øksne og Bukke. (Sela)

Jeg bringer dig Ofre af Fedekvæg sammen med Vædres Offerduft, jeg ofrer Okser tillige med Bukke. (Sela)

16 Kommer hid, hører til, alle 1, som frygte Gud, saa vil jeg fortælle, hvad han har gjort ved min Sjæl.

Kom og hør og lad mig fortælle jer alle, som frygter Gud, hvad han har gjort for min Sjæl!

17 Til ham raabte jeg med min Mund, og hans Pris kom paa min Tunge.

Jeg råbte til ham med min Mund og priste ham med min Tunge.

18 Dersom jeg havde set Uret i mit Hjerte, da vilde Herren ikke have hørt mig.

Havde jeg tænkt på ondt i mit Hjerte, da havde Herren ej hørt;

19 Dog har Gud hørt; han gav Agt paa min Bøns Røst.

visselig, Gud har hørt, han lytted til min bedende Røst.

20 Lovet være Gud, som ikke forskød min Bøn eller vendte sin Miskundhed fra mig!

Lovet være Gud, som ikke har afvist min Bøn eller taget sin Miskundhed fra mig!