Salme 66
1 Til Sangmesteren; en Psalmesang. Raaber med Glæde for Gud al Jorden!
Zborovođi. Pjesma. Psalam.
2 Synger Psalmer til hans Navns Ære; giver ham Ære til hans Pris.
Kliči Bogu, zemljo sva, opjevaj slavu imena njegova, podaj mu hvalu dostojnu.
3 Siger til Gud: Hvor forfærdelige ere dine Gerninger! for din store Magts Skyld skulle dine Fjender smigre for dig.
Recite Bogu: “Kako su potresna djela tvoja! Zbog velike sile tvoje dušmani ti laskaju.
4 Al Jorden skal tilbede dig og lovsynge dig; de skulle lovsynge dit Navn. (Sela)
Sva zemlja nek' ti se klanja i nek' ti pjeva, neka pjeva tvom imenu!”
5 Gaar hen og ser Guds Værk; han er forfærdelig i Gerning imod Menneskens Børn.
Dođite i gledajte djela Božja: čuda učini među sinovima ljudskim.
6 Han omvendte Havet til det tørre, de gik til Fods over Floden; der glædede vi os i ham.
On pretvori more u zemlju suhu te rijeku pregaziše. Stog' se njemu radujmo!
7 Han hersker med sin Magt evindelig, hans Øjne vare paa Hedningerne; de genstridige ophøje sig ikke. (Sela)
Dovijeka vlada jakošću svojom, oči mu paze na narode da se ne izdignu ljudi buntovni.
8 I Folkefærd! lover vor Gud og lader Røsten høres til hans Pris!
Blagoslivljajte, narodi, Boga našega, razglašujte hvalu njegovu!
9 Han holder vor Sjæl i Live og lader ikke vor Fod snuble.
Našoj je duši darovao život i ne dade da nam posrne noga.
10 Thi du har prøvet os, o Gud! du har lutret os, ligesom Sølv bliver lutret.
Iskušavao si nas teško, Bože, iskušavao ognjem kao srebro.
11 Du har ført os i Garnet, du lagde et Tryk paa vore Lænder.
Pustio si da u zamku padnemo, stisnuo lancima bokove naše.
12 Du lod Mennesker fare over vort Hoved; vi ere komne i Ild og i Vand, men du udførte os til at vederkvæges.
Pustio si da nam zajašu za vrat: prošli smo kroz oganj i vodu, onda si pustio da odahnemo.
13 Jeg vil gaa ind i dit Hus med Brændofre, jeg vil betale dig mine Løfter,
S paljenicama ću u Dom tvoj ući, zavjete ispuniti pred tobom
14 dem, som mine Læber oplode sig med, og min Mund talte, da jeg var i Angest.
što ih obećaše usne moje, što ih usta moja u tjeskobi obrekoše.
15 Jeg vil ofre dig Brændoffer af fedt Kvæg og Duften af Vædre; jeg vil tillave Øksne og Bukke. (Sela)
Prinijet ću ti paljenice s kadom ovnova, žrtvovati volove i jarad.
16 Kommer hid, hører til, alle 1, som frygte Gud, saa vil jeg fortælle, hvad han har gjort ved min Sjæl.
Dođite, počujte, koji se Boga bojite, pripovjedit ću što učini duši mojoj!
17 Til ham raabte jeg med min Mund, og hans Pris kom paa min Tunge.
Na svoja sam usta njega zvao, jezikom ga hvalio.
18 Dersom jeg havde set Uret i mit Hjerte, da vilde Herren ikke have hørt mig.
Da sam u srcu na zlo mislio, ne bi uslišio Gospod.
19 Dog har Gud hørt; han gav Agt paa min Bøns Røst.
No Bog me uslišio: obazro se na glas molitve moje.
20 Lovet være Gud, som ikke forskød min Bøn eller vendte sin Miskundhed fra mig!
Blagoslovljen Bog koji mi molitvu ne odbi, naklonosti ne odvrati od mene!
