Salme 65

1 Til Sangmesteren; en Psalme af David; en Sang.

2 Gud! man lover dig i det stille i Zion, og dig skal betales Løfte.

3 Du, som hører Bønnen, hen til dig tyr alt Kød.

4 Misgerningerne ere blevne mig for svare; vore Overtrædelser, dem ville du sone!

5 Salig er den, som du udvælger og lader komme nær, at han maa bo i dine Forgaarde; vi skulle mættes med dit Hus's Gode, i dit Tempels Helligdom.

6 Forfærdelige Ting skal du, vor Frelses Gud, svare os i Retfærdighed, du, som er en Fortrøstning for den hele vide Jord og Havet i det fjerne.

7 Han gør Bjergene faste ved sin Kraft, han er omgjordet med Vælde;

8 han stiller Havets Brusen, dets Bølgers Brusen derudi og Folkenes Bulder.

9 Og de, som bo ved det yderste, frygte for dine Tegn; du fylder Morgenens og Aftenens Frembrud med Jubel.

10 Du har besøgt Jorden og givet den Overflod, du gør den meget rig; Guds Bæk er fuld af Vand, du bereder dem Korn, thi dertil gør du Jorden skikket.

11 Du vander dens Furer, du nedtrykker det pløjede; du gør den blød med Regn, du velsigner dens Grøde.

12 Du kroner Aaret med dit Gode, og dine Fodspor dryppe med Fedme.

13 Græsgangene i Ørken dryppe, og Højene ere omgjordede med Fryd. Engene ere klædte med Faarehjorde, og Dalene ere skjulte med Korn; de juble, ja de synge.