Salme 65

1 Til Sangmesteren; en Psalme af David; en Sang.

Au maître chantre. Cantique de David. A toi confiance et louange, ô Dieu, en Sion! et qu'en ton honneur des vœux soient accomplis!

2 Gud! man lover dig i det stille i Zion, og dig skal betales Løfte.

O toi, qui exauces la prière! toute chair s'adresse à toi.

3 Du, som hører Bønnen, hen til dig tyr alt Kød.

Les iniquités l'emportent sur moi, mais tu pardonneras nos péchés.

4 Misgerningerne ere blevne mig for svare; vore Overtrædelser, dem ville du sone!

Heureux celui que tu choisis, et admets à séjourner dans tes parvis! Nous voulons être nourris du bonheur de ta maison, de ton saint temple!

5 Salig er den, som du udvælger og lader komme nær, at han maa bo i dine Forgaarde; vi skulle mættes med dit Hus's Gode, i dit Tempels Helligdom.

Tu fais des prodiges pour nous exaucer, en nous donnant la grâce, ô notre Dieu sauveur, en qui se confient toutes les extrémités lointaines de la terre et de la mer!

6 Forfærdelige Ting skal du, vor Frelses Gud, svare os i Retfærdighed, du, som er en Fortrøstning for den hele vide Jord og Havet i det fjerne.

Celui qui par sa force affermit les montagnes, est ceint de puissance.

7 Han gør Bjergene faste ved sin Kraft, han er omgjordet med Vælde;

Il met fin au tumulte de la mer, au tumulte de ses flots, et à la rumeur des peuples;

8 han stiller Havets Brusen, dets Bølgers Brusen derudi og Folkenes Bulder.

les habitants de l'horizon s'effraient à ses miracles, et tu remplis d'allégresse les lieux d'où surgissent l'aube et le crépuscule.

9 Og de, som bo ved det yderste, frygte for dine Tegn; du fylder Morgenens og Aftenens Frembrud med Jubel.

Tu visites la terre et tu lui donnes l'abondance, tu l'enrichis de mille dons; les eaux remplissent le ruisseau de Dieu; tu prépares le blé des hommes, quand tu la prépares

10 Du har besøgt Jorden og givet den Overflod, du gør den meget rig; Guds Bæk er fuld af Vand, du bereder dem Korn, thi dertil gør du Jorden skikket.

en abreuvant ses sillons, en nivelant ses glèbes; tu l'amollis par des rosées, et tu bénis ses germes.

11 Du vander dens Furer, du nedtrykker det pløjede; du gør den blød med Regn, du velsigner dens Grøde.

Tu couronnes l'année que ta bonté nous donne, et sous tes pas coule la fécondité;

12 Du kroner Aaret med dit Gode, og dine Fodspor dryppe med Fedme.

ils fertilisent les pacages du désert, et les collines prennent une ceinture riante;

13 Græsgangene i Ørken dryppe, og Højene ere omgjordede med Fryd. Engene ere klædte med Faarehjorde, og Dalene ere skjulte med Korn; de juble, ja de synge.

les prairies se couvrent de brebis, et les blés revêtent les vallées: les cris de joie et les chants retentissent.