Salme 65

1 Til Sangmesteren; en Psalme af David; en Sang.

Au chef de musique. Psaume de David. Cantique. Ô Dieu! la louange t’attend dans le silence en Sion, et le vœu te sera payé.

2 Gud! man lover dig i det stille i Zion, og dig skal betales Løfte.

Ô toi qui écoutes la prière! toute chair viendra à toi.

3 Du, som hører Bønnen, hen til dig tyr alt Kød.

Les iniquités ont prévalu sur moi; nos transgressions, toi tu les pardonneras.

4 Misgerningerne ere blevne mig for svare; vore Overtrædelser, dem ville du sone!

Bienheureux celui que tu as choisi et que tu fais approcher: il habitera tes parvis. Nous serons rassasiés du bien de ta maison, de ton saint temple.

5 Salig er den, som du udvælger og lader komme nær, at han maa bo i dine Forgaarde; vi skulle mættes med dit Hus's Gode, i dit Tempels Helligdom.

Tu nous répondras par des choses terribles de justice, ô Dieu de notre salut, toi qui es la confiance de tous les bouts de la terre, et des régions lointaines de la mer!

6 Forfærdelige Ting skal du, vor Frelses Gud, svare os i Retfærdighed, du, som er en Fortrøstning for den hele vide Jord og Havet i det fjerne.

Toi qui as établi les montagnes par ta force, qui es ceint de puissance,

7 Han gør Bjergene faste ved sin Kraft, han er omgjordet med Vælde;

Qui apaises le tumulte des mers, le tumulte de leurs flots, et l’agitation des peuplades.

8 han stiller Havets Brusen, dets Bølgers Brusen derudi og Folkenes Bulder.

Et ceux qui habitent aux bouts [de la terre] craindront à la vue de tes prodiges; tu fais chanter de joie les sorties du matin et du soir.

9 Og de, som bo ved det yderste, frygte for dine Tegn; du fylder Morgenens og Aftenens Frembrud med Jubel.

Tu as visité la terre, tu l’as abreuvée, tu l’enrichis abondamment: le ruisseau de Dieu est plein d’eau. Tu prépares les blés, quand tu l’as ainsi préparée.

10 Du har besøgt Jorden og givet den Overflod, du gør den meget rig; Guds Bæk er fuld af Vand, du bereder dem Korn, thi dertil gør du Jorden skikket.

Tu arroses ses sillons, tu aplanis ses mottes, tu l’amollis par des ondées, tu bénis son germe.

11 Du vander dens Furer, du nedtrykker det pløjede; du gør den blød med Regn, du velsigner dens Grøde.

Tu couronnes l’année de ta bonté, et tes sentiers distillent la graisse.

12 Du kroner Aaret med dit Gode, og dine Fodspor dryppe med Fedme.

Ils distillent sur les pâturages du désert, et les collines se ceignent d’allégresse.

13 Græsgangene i Ørken dryppe, og Højene ere omgjordede med Fryd. Engene ere klædte med Faarehjorde, og Dalene ere skjulte med Korn; de juble, ja de synge.

Les prairies se revêtent de menu bétail, et les plaines sont couvertes de froment: elles poussent des cris de triomphe; oui, elles chantent.