Salme 65
1 Til Sangmesteren; en Psalme af David; en Sang.
To the Overseer. — A Psalm of David. A Song. To Thee, silence — praise, O God, [is] in Zion, And to Thee is a vow completed.
2 Gud! man lover dig i det stille i Zion, og dig skal betales Løfte.
Hearer of prayer, to Thee all flesh cometh.
3 Du, som hører Bønnen, hen til dig tyr alt Kød.
Matters of iniquities were mightier than I, Our transgressions — Thou dost cover them.
4 Misgerningerne ere blevne mig for svare; vore Overtrædelser, dem ville du sone!
O the happiness of [him whom] Thou choosest, And drawest near, he inhabiteth Thy courts, We are satisfied with the goodness of Thy house, Thy holy temple.
5 Salig er den, som du udvælger og lader komme nær, at han maa bo i dine Forgaarde; vi skulle mættes med dit Hus's Gode, i dit Tempels Helligdom.
By fearful things in righteousness Thou answerest us, O God of our salvation, The confidence of all far off ends of earth and sea.
6 Forfærdelige Ting skal du, vor Frelses Gud, svare os i Retfærdighed, du, som er en Fortrøstning for den hele vide Jord og Havet i det fjerne.
Establishing mountains by His power, He hath been girded with might,
7 Han gør Bjergene faste ved sin Kraft, han er omgjordet med Vælde;
Restraining the noise of seas, the noise of their billows, And the multitude of the peoples.
8 han stiller Havets Brusen, dets Bølgers Brusen derudi og Folkenes Bulder.
And the inhabitants of the uttermost parts From Thy signs are afraid, The outgoings of morning and evening Thou causest to sing.
9 Og de, som bo ved det yderste, frygte for dine Tegn; du fylder Morgenens og Aftenens Frembrud med Jubel.
Thou hast inspected the earth, and waterest it, Thou makest it very rich, the rivulet of God [is] full of water, Thou preparest their corn, When thus Thou dost prepare it,
10 Du har besøgt Jorden og givet den Overflod, du gør den meget rig; Guds Bæk er fuld af Vand, du bereder dem Korn, thi dertil gør du Jorden skikket.
Its ridges have been filled, Deepened hath been its furrow, With showers Thou dost soften it, Its springing up Thou blessest.
11 Du vander dens Furer, du nedtrykker det pløjede; du gør den blød med Regn, du velsigner dens Grøde.
Thou hast crowned the year of Thy goodness, And Thy paths drop fatness.
12 Du kroner Aaret med dit Gode, og dine Fodspor dryppe med Fedme.
Drop do the pastures of a wilderness, And joy of the heights Thou girdest on.
13 Græsgangene i Ørken dryppe, og Højene ere omgjordede med Fryd. Engene ere klædte med Faarehjorde, og Dalene ere skjulte med Korn; de juble, ja de synge.
Clothed have lambs the flock, And valleys are covered with corn, They shout — yea, they sing!
