Salme 65
1 Til Sangmesteren; en Psalme af David; en Sang.
To the Chief Musician. A Melody of David—a song. Thine, are silence [and] praise, O God, in Zion, —And, to thee, shall be paid the vow.
2 Gud! man lover dig i det stille i Zion, og dig skal betales Løfte.
Thou hearer of prayer! Unto thee, shall all flesh come.
3 Du, som hører Bønnen, hen til dig tyr alt Kød.
Iniquitous things, have been too strong for me, As for our transgressions, wilt, thou, by propitiation remove them.
4 Misgerningerne ere blevne mig for svare; vore Overtrædelser, dem ville du sone!
How happy the man thou shalt choose and bring near! He shall abide in thy courts, —We shall be satisfied with, The blessing of thy house, The holiness of thy temple.
5 Salig er den, som du udvælger og lader komme nær, at han maa bo i dine Forgaarde; vi skulle mættes med dit Hus's Gode, i dit Tempels Helligdom.
By things reverend in righteousness, wilt thou answer us, O God of our salvation, The confidence of all the ends of the earth, And of the sea far away;
6 Forfærdelige Ting skal du, vor Frelses Gud, svare os i Retfærdighed, du, som er en Fortrøstning for den hele vide Jord og Havet i det fjerne.
Who setteth fast the mountains by his strength, Being girded with might;
7 Han gør Bjergene faste ved sin Kraft, han er omgjordet med Vælde;
Who stilleth, The noise of the seas, The noise of their rolling waves, and The tumult of races of men?
8 han stiller Havets Brusen, dets Bølgers Brusen derudi og Folkenes Bulder.
Yea the dwellers in the uttermost parts have feared at thy tokens, The goings forth of morning and evening, thou causest to shout for joy.
9 Og de, som bo ved det yderste, frygte for dine Tegn; du fylder Morgenens og Aftenens Frembrud med Jubel.
Thou hast visited the earth, and made it abound, Abundantly, dost thou enrich it—The channel of God, is full of waters, Thou preparest their corn, Yea, thus, dost thou prepare it:
10 Du har besøgt Jorden og givet den Overflod, du gør den meget rig; Guds Bæk er fuld af Vand, du bereder dem Korn, thi dertil gør du Jorden skikket.
The ridges thereof, drenching, Settling the furrows thereof, With myriad drops, dost thou soften it, The sprouting thereof, doth thou bless.
11 Du vander dens Furer, du nedtrykker det pløjede; du gør den blød med Regn, du velsigner dens Grøde.
Thou hast set a crown upon thy year of bounty, And, thy tracks, drop fatness;
12 Du kroner Aaret med dit Gode, og dine Fodspor dryppe med Fedme.
Fruitful are the pastures of the wilderness, And, with exultation, the hills do gird themselves.
13 Græsgangene i Ørken dryppe, og Højene ere omgjordede med Fryd. Engene ere klædte med Faarehjorde, og Dalene ere skjulte med Korn; de juble, ja de synge.
Clothed are the pastures with flocks, The valleys also, cover themselves with corn, They shout for joy, yea they sing.
