Salme 65
1 Til Sangmesteren; en Psalme af David; en Sang.
For the Leader. A Psalm. A Song of David. Praise waiteth for Thee, O God, in Zion; and unto Thee the vow is performed.
2 Gud! man lover dig i det stille i Zion, og dig skal betales Løfte.
O Thou that hearest prayer, unto Thee doth all flesh come.
3 Du, som hører Bønnen, hen til dig tyr alt Kød.
The tale of iniquities is too heavy for me; as for our transgressions, Thou wilt pardon them.
4 Misgerningerne ere blevne mig for svare; vore Overtrædelser, dem ville du sone!
Happy is the man whom Thou choosest, and bringest near, that he may dwell in Thy courts; may we be satisfied with the goodness of Thy house, the holy place of Thy temple!
5 Salig er den, som du udvælger og lader komme nær, at han maa bo i dine Forgaarde; vi skulle mættes med dit Hus's Gode, i dit Tempels Helligdom.
With wondrous works dost Thou answer us in righteousness, O God of our salvation; Thou the confidence of all the ends of the earth, and of the far distant seas;
6 Forfærdelige Ting skal du, vor Frelses Gud, svare os i Retfærdighed, du, som er en Fortrøstning for den hele vide Jord og Havet i det fjerne.
Who by Thy strength settest fast the mountains, who art girded about with might;
7 Han gør Bjergene faste ved sin Kraft, han er omgjordet med Vælde;
Who stillest the roaring of the seas, the roaring of their waves, and the tumult of the peoples;
8 han stiller Havets Brusen, dets Bølgers Brusen derudi og Folkenes Bulder.
So that they that dwell in the uttermost parts stand in awe of Thy signs; Thou makest the outgoings of the morning and evening to rejoice.
9 Og de, som bo ved det yderste, frygte for dine Tegn; du fylder Morgenens og Aftenens Frembrud med Jubel.
Thou hast remembered the earth, and watered her, greatly enriching her, with the river of God that is full of water; Thou preparest them corn, for so preparest Thou her.
10 Du har besøgt Jorden og givet den Overflod, du gør den meget rig; Guds Bæk er fuld af Vand, du bereder dem Korn, thi dertil gør du Jorden skikket.
Watering her ridges abundantly, settling down the furrows thereof, Thou makest her soft with showers; Thou blessest the growth thereof.
11 Du vander dens Furer, du nedtrykker det pløjede; du gør den blød med Regn, du velsigner dens Grøde.
Thou crownest the year with Thy goodness; and Thy paths drop fatness.
12 Du kroner Aaret med dit Gode, og dine Fodspor dryppe med Fedme.
The pastures of the wilderness do drop; and the hills are girded with joy.
13 Græsgangene i Ørken dryppe, og Højene ere omgjordede med Fryd. Engene ere klædte med Faarehjorde, og Dalene ere skjulte med Korn; de juble, ja de synge.
The meadows are clothed with flocks; the valleys also are covered over with corn; they shout for joy, yea, they sing.
