Salme 65
1 Til Sangmesteren; en Psalme af David; en Sang.
To the chief Musician. A Psalm of David: a Song. Praise waiteth for thee in silence, O God, in Zion; and unto thee shall the vow be performed.
2 Gud! man lover dig i det stille i Zion, og dig skal betales Løfte.
O thou that hearest prayer, unto thee shall all flesh come.
3 Du, som hører Bønnen, hen til dig tyr alt Kød.
Iniquities have prevailed against me: our transgressions, thou wilt forgive them.
4 Misgerningerne ere blevne mig for svare; vore Overtrædelser, dem ville du sone!
Blessed is he whom thou choosest and causest to approach: he shall dwell in thy courts. We shall be satisfied with the goodness of thy house, of thy holy temple.
5 Salig er den, som du udvælger og lader komme nær, at han maa bo i dine Forgaarde; vi skulle mættes med dit Hus's Gode, i dit Tempels Helligdom.
By terrible things in righteousness wilt thou answer us, O God of our salvation, thou confidence of all the ends of the earth, and of the distant regions of the sea. ...
6 Forfærdelige Ting skal du, vor Frelses Gud, svare os i Retfærdighed, du, som er en Fortrøstning for den hele vide Jord og Havet i det fjerne.
Who by his strength established the mountains, being girded with power;
7 Han gør Bjergene faste ved sin Kraft, han er omgjordet med Vælde;
Who stilleth the raging of the seas, the raging of their waves, and the tumult of the peoples.
8 han stiller Havets Brusen, dets Bølgers Brusen derudi og Folkenes Bulder.
And they that dwell in the uttermost parts are afraid at thy tokens; thou makest the outgoings of the morning and evening to rejoice.
9 Og de, som bo ved det yderste, frygte for dine Tegn; du fylder Morgenens og Aftenens Frembrud med Jubel.
Thou hast visited the earth, thou hast watered it; thou greatly enrichest it: the river of God is full of water; thou providest their corn, when thou hast so prepared it:
10 Du har besøgt Jorden og givet den Overflod, du gør den meget rig; Guds Bæk er fuld af Vand, du bereder dem Korn, thi dertil gør du Jorden skikket.
Thou dost satiate its furrows, thou smoothest its clods, thou makest it soft with showers; thou blessest the springing thereof.
11 Du vander dens Furer, du nedtrykker det pløjede; du gør den blød med Regn, du velsigner dens Grøde.
Thou crownest the year with thy goodness, and thy paths drop fatness:
12 Du kroner Aaret med dit Gode, og dine Fodspor dryppe med Fedme.
They drop upon the pastures of the wilderness, and the hills are girded with gladness.
13 Græsgangene i Ørken dryppe, og Højene ere omgjordede med Fryd. Engene ere klædte med Faarehjorde, og Dalene ere skjulte med Korn; de juble, ja de synge.
The meadows are clothed with flocks, and the valleys are covered over with corn; they shout for joy, yea, they sing.
