Salme 65
1 Til Sangmesteren; en Psalme af David; en Sang.
Katoeng kruek zaehoikung hanah. David ih Saam laa. Aw Sithaw, Zion mae ah, pakoehhaih mah nang to ang zing; to ah loe nang khaeah sak ih lokkamhaih baktiah sak ah om tih.
2 Gud! man lover dig i det stille i Zion, og dig skal betales Løfte.
Aw lawkthuihaih pathimkung, kaminawk boih nang khaeah angzo o tih.
3 Du, som hører Bønnen, hen til dig tyr alt Kød.
Kai loe zaehaihnawk mah ang kraeng khoep boeh; toe kaicae sakpazaehaihnawk to nang pasae pae tih.
4 Misgerningerne ere blevne mig for svare; vore Overtrædelser, dem ville du sone!
Na imthung ah oh moe, nang khaeah anghnai hanah, na qoih ih kami loe tahamhoih; kaciim na tempul hoi na im ih kahoih hmuen hoiah ka koi o tih boeh.
5 Salig er den, som du udvælger og lader komme nær, at han maa bo i dine Forgaarde; vi skulle mættes med dit Hus's Gode, i dit Tempels Helligdom.
Aw Sithaw, kaicae pahlongkung, dawnrai hmuennawk to toenghaih hoiah nang pathim; nang loe long boenghaih ah kaom kaminawk boih, tuipui hoi kangthla ah kaom kaminawk hanah abuephaih ah na oh,
6 Forfærdelige Ting skal du, vor Frelses Gud, svare os i Retfærdighed, du, som er en Fortrøstning for den hele vide Jord og Havet i det fjerne.
nang loe thacakhaih hoiah na koi; na thacakhaih hoiah maenawk to na sak;
7 Han gør Bjergene faste ved sin Kraft, han er omgjordet med Vælde;
nang loe tuipui tuen, tuiphu kangthawk tuen hoi kaminawk hanghaih lok dipsakkung ah na oh.
8 han stiller Havets Brusen, dets Bølgers Brusen derudi og Folkenes Bulder.
Kangthla koek ah kaom kaminawk loe na sak ih angmathaih hmuennawk to zit o; aduem akhawn ni tlim ah kaom kaminawk loe nang pongah anghoehaih to tawnh o.
9 Og de, som bo ved det yderste, frygte for dine Tegn; du fylder Morgenens og Aftenens Frembrud med Jubel.
Long to na khet moe, tui na bawh; Sithaw ih vapuinawk to tui hoiah na koisak moe, long to paroeai nang raengsak; to tiah long to na sak moe, caak koi cang to nam prawksak.
10 Du har besøgt Jorden og givet den Overflod, du gør den meget rig; Guds Bæk er fuld af Vand, du bereder dem Korn, thi dertil gør du Jorden skikket.
Kakah longnawk to tui na bawh; long to kadue ah na sak; khotui hoiah long to na padung moe, kamprawk akungnawk to tahamhoihaih na paek.
11 Du vander dens Furer, du nedtrykker det pløjede; du gør den blød med Regn, du velsigner dens Grøde.
Saning to tahamhoihaih hoiah na khuk, na caehhaih loklam loe athawk hoiah koi.
12 Du kroner Aaret med dit Gode, og dine Fodspor dryppe med Fedme.
Praezaek doeh ahmuen kahoih caphoi ah na ohsak; maesomnawk doeh anghoehaih hoiah na khuk.
13 Græsgangene i Ørken dryppe, og Højene ere omgjordede med Fryd. Engene ere klædte med Faarehjorde, og Dalene ere skjulte med Korn; de juble, ja de synge.
Caphoinawk kakoi ah tuunawk to na pratsak moe, azawnnawk doeh cang hoiah na koisak; nihcae loe anghoehaih hoiah hangh o moe, laa to sak o.
