< Salme 64 >
1 Til Sangmesteren; en Psalme af David.
In finem, Psalmus David. Exaudi Deus orationem meam cum deprecor: a timore inimici eripe animam meam.
2 Gud! hør min Røst i min Klage, bevar mit Liv fra Fjendens frygtelige Magt.
Protexisti me a conventu malignantium: a multitudine operantium iniquitatem.
3 Skjul mig for de ondes lønlige Raad, for deres Forsamling, som gøre Uret,
Quia exacuerunt ut gladium linguas suas: intenderunt arcum rem amaram,
4 som skærpe deres Tunge som et Sværd; de skyde deres Pil, det bitre Ord,
ut sagittent in occultis immaculatum.
5 for i Skjul at skyde den retsindige; hastelig skyde de paa ham og frygte ikke.
Subito sagittabunt eum, et non timebunt: firmaverunt sibi sermonem nequam. Narraverunt ut absconderent laqueos: dixerunt: Quis videbit eos?
6 De styrke sig i deres onde Handel, de fortælle, hvorledes de ville skjule Snarer; de sige: Hvo kan se dem?
Scrutati sunt iniquitates: defecerunt scrutantes scrutinio. Accedet homo ad cor altum:
7 De udtænke Misgerninger, de fuldkomme, hvad de nøje udtænke: Ja, enhvers Inderste og Hjerte er et Dyb.
et exaltabitur Deus. Sagittæ parvulorum factæ sunt plagæ eorum:
8 Men Gud skyder paa dem; Pilen kommer hastigt, den bliver deres Saar.
et infirmatæ sunt contra eos linguæ eorum. Conturbati sunt omnes qui videbant eos:
9 Og de skulle falde for deres Tunges Skyld; hver, som ser paa dem, skal fly langt bort.
et timuit omnis homo. Et annunciaverunt opera Dei: et facta eius intellexerunt.
10 Og alle Mennesker skulle frygte og forkynde Guds Gerning og forstaa, at det er hans Værk. Den retfærdige skal glædes i Herren og forlade sig paa ham; og alle oprigtige i Hjertet skulle prise sig lykkelige.
Lætabitur iustus in Domino, et sperabit in eo, et laudabuntur omnes recti corde.