< Salme 64 >
1 Til Sangmesteren; en Psalme af David.
In finem. Psalmus David. [Exaudi, Deus, orationem meam cum deprecor; a timore inimici eripe animam meam.
2 Gud! hør min Røst i min Klage, bevar mit Liv fra Fjendens frygtelige Magt.
Protexisti me a conventu malignantium, a multitudine operantium iniquitatem.
3 Skjul mig for de ondes lønlige Raad, for deres Forsamling, som gøre Uret,
Quia exacuerunt ut gladium linguas suas; intenderunt arcum rem amaram,
4 som skærpe deres Tunge som et Sværd; de skyde deres Pil, det bitre Ord,
ut sagittent in occultis immaculatum.
5 for i Skjul at skyde den retsindige; hastelig skyde de paa ham og frygte ikke.
Subito sagittabunt eum, et non timebunt; firmaverunt sibi sermonem nequam. Narraverunt ut absconderent laqueos; dixerunt: Quis videbit eos?
6 De styrke sig i deres onde Handel, de fortælle, hvorledes de ville skjule Snarer; de sige: Hvo kan se dem?
Scrutati sunt iniquitates; defecerunt scrutantes scrutinio. Accedet homo ad cor altum,
7 De udtænke Misgerninger, de fuldkomme, hvad de nøje udtænke: Ja, enhvers Inderste og Hjerte er et Dyb.
et exaltabitur Deus. Sagittæ parvulorum factæ sunt plagæ eorum,
8 Men Gud skyder paa dem; Pilen kommer hastigt, den bliver deres Saar.
et infirmatæ sunt contra eos linguæ eorum. Conturbati sunt omnes qui videbant eos,
9 Og de skulle falde for deres Tunges Skyld; hver, som ser paa dem, skal fly langt bort.
et timuit omnis homo. Et annuntiaverunt opera Dei, et facta ejus intellexerunt.
10 Og alle Mennesker skulle frygte og forkynde Guds Gerning og forstaa, at det er hans Værk. Den retfærdige skal glædes i Herren og forlade sig paa ham; og alle oprigtige i Hjertet skulle prise sig lykkelige.
Lætabitur justus in Domino, et sperabit in eo, et laudabuntur omnes recti corde.]