Salme 64

1 Til Sangmesteren; en Psalme af David.

Til Sangmesteren. En Salme af David.

2 Gud! hør min Røst i min Klage, bevar mit Liv fra Fjendens frygtelige Magt.

Hør, o Gud, min Røst, naar jeg klager, skærm mit Liv mod den rædsomme Fjende;

3 Skjul mig for de ondes lønlige Raad, for deres Forsamling, som gøre Uret,

skjul mig for Ugerningsmændenes Raad, for Udaadsmændenes travle Hob,

4 som skærpe deres Tunge som et Sværd; de skyde deres Pil, det bitre Ord,

der hvæsser Tungen som Sværd, lægger giftige Ord paa Buen

5 for i Skjul at skyde den retsindige; hastelig skyde de paa ham og frygte ikke.

for i Løn at ramme den skyldfri, ramme ham brat og uset.

6 De styrke sig i deres onde Handel, de fortælle, hvorledes de ville skjule Snarer; de sige: Hvo kan se dem?

Ihærdigt lægger de onde Raad, skryder af, at de lægger Snarer, siger: »Hvem skulde se os?«

7 De udtænke Misgerninger, de fuldkomme, hvad de nøje udtænke: Ja, enhvers Inderste og Hjerte er et Dyb.

De udtænker onde Gerninger, fuldfører en gennemtænkt Tanke — og Menneskets Indre og Hjerte er dybt.

8 Men Gud skyder paa dem; Pilen kommer hastigt, den bliver deres Saar.

Da rammer Gud dem med en Pil, af Slaget rammes de brat;

9 Og de skulle falde for deres Tunges Skyld; hver, som ser paa dem, skal fly langt bort.

han styrter dem for deres Tunges Skyld. Enhver, som ser dem, ryster paa Hovedet;

10 Og alle Mennesker skulle frygte og forkynde Guds Gerning og forstaa, at det er hans Værk. Den retfærdige skal glædes i Herren og forlade sig paa ham; og alle oprigtige i Hjertet skulle prise sig lykkelige.

alle Mennesker frygter, forkynder, hvad Gud har gjort, og fatter hans Hænders Gerning; de retfærdige glædes i HERREN og lider paa ham, de oprigtige af Hjertet jubler til Hobe!