< Salme 63 >
1 En Psalme af David, der han var i Judas Ørk.
2 Gud! du er min Gud, jeg vil søge aarle til dig; min Sjæl tørster efter dig, mit Kød længes efter dig udi et tørt og vansmægtende Land, hvor intet Vand er.
3 Saaledes saa jeg dig i Helligdommen for at beskue din Magt og din Ære.
4 Thi din Miskundhed er bedre end Livet; mine Læber skulle prise dig.
5 Saaledes vil jeg love dig i mine Livsdage; jeg vil opløfte mine Hænder i dit Navn.
6 Min Sjæl skal mættes som af det fede og kraftige Maaltid, og min Mund skal love dig med frydefulde Læber.
7 Naar jeg kommer dig i Hu paa mit Leje, vil jeg tænke paa dig i Nattevagterne.
8 Thi du har været min Hjælp, og under dine Vingers Skygge vil jeg synge med Fryd.
9 Min Sjæl hang efter dig, din højre Haand holdt paa mig.
10 Men de søge efter mit Liv til deres egen Ødelæggelse; de skulle komme i Jordens nederste Dybder.
11 Man skal give dem Sværdet i Vold, de skulle vorde Ræves Del. Men Kongen skal glædes i Gud; hver den, som sværger ved ham, skal rose sig; thi deres Mund skal stoppes, som tale Løgn.