Salme 63

1 En Psalme af David, der han var i Judas Ørk.

Psalmus David, cum esset in deserto Idumææ. Deus, Deus meus, ad te de luce vigilo. Sitivit in te anima mea; quam multipliciter tibi caro mea!

2 Gud! du er min Gud, jeg vil søge aarle til dig; min Sjæl tørster efter dig, mit Kød længes efter dig udi et tørt og vansmægtende Land, hvor intet Vand er.

In terra deserta, et invia, et inaquosa, sic in sancto apparui tibi, ut viderem virtutem tuam et gloriam tuam.

3 Saaledes saa jeg dig i Helligdommen for at beskue din Magt og din Ære.

Quoniam melior est misericordia tua super vitas, labia mea laudabunt te.

4 Thi din Miskundhed er bedre end Livet; mine Læber skulle prise dig.

Sic benedicam te in vita mea, et in nomine tuo levabo manus meas.

5 Saaledes vil jeg love dig i mine Livsdage; jeg vil opløfte mine Hænder i dit Navn.

Sicut adipe et pinguedine repleatur anima mea, et labiis exsultationis laudabit os meum.

6 Min Sjæl skal mættes som af det fede og kraftige Maaltid, og min Mund skal love dig med frydefulde Læber.

Si memor fui tui super stratum meum, in matutinis meditabor in te.

7 Naar jeg kommer dig i Hu paa mit Leje, vil jeg tænke paa dig i Nattevagterne.

Quia fuisti adjutor meus, et in velamento alarum tuarum exsultabo.

8 Thi du har været min Hjælp, og under dine Vingers Skygge vil jeg synge med Fryd.

Adhæsit anima mea post te; me suscepit dextera tua.

9 Min Sjæl hang efter dig, din højre Haand holdt paa mig.

Ipsi vero in vanum quæsierunt animam meam: introibunt in inferiora terræ;

10 Men de søge efter mit Liv til deres egen Ødelæggelse; de skulle komme i Jordens nederste Dybder.

tradentur in manus gladii: partes vulpium erunt.

11 Man skal give dem Sværdet i Vold, de skulle vorde Ræves Del. Men Kongen skal glædes i Gud; hver den, som sværger ved ham, skal rose sig; thi deres Mund skal stoppes, som tale Løgn.

Rex vero lætabitur in Deo; laudabuntur omnes qui jurant in eo: quia obstructum est os loquentium iniqua.