Salme 63

1 En Psalme af David, der han var i Judas Ørk.

Ein Psalm Davids, als er in der Wüste Juda war.

2 Gud! du er min Gud, jeg vil søge aarle til dig; min Sjæl tørster efter dig, mit Kød længes efter dig udi et tørt og vansmægtende Land, hvor intet Vand er.

Elohim, mein Gott bist du; dich suche ich. / Es dürstet nach dir meine Seele; / es schmachtet nach dir mein Leib / Im dürren Lande — da ist er ermattet aus Wassermangel.

3 Saaledes saa jeg dig i Helligdommen for at beskue din Magt og din Ære.

So hab ich einst nach dir im Heiligtum geschaut, / Um deine Macht und Herrlichkeit zu sehn.

4 Thi din Miskundhed er bedre end Livet; mine Læber skulle prise dig.

Denn deine Gnade ist besser als Leben; / Meine Lippen sollen dich loben.

5 Saaledes vil jeg love dig i mine Livsdage; jeg vil opløfte mine Hænder i dit Navn.

So will ich dich preisen mein Leben lang, / In deinem Namen die Hände erheben.

6 Min Sjæl skal mættes som af det fede og kraftige Maaltid, og min Mund skal love dig med frydefulde Læber.

Dann bin ich satt wie von Mark und Fett. / Und mit jubelnden Lippen lobsingt mein Mund,

7 Naar jeg kommer dig i Hu paa mit Leje, vil jeg tænke paa dig i Nattevagterne.

Wenn ich dein gedenke auf meinem Lager, / In den Nachtwachen über dich sinne.

8 Thi du har været min Hjælp, og under dine Vingers Skygge vil jeg synge med Fryd.

Denn du bist mein Beistand gewesen, / Im Schatten deiner Flügel juble ich.

9 Min Sjæl hang efter dig, din højre Haand holdt paa mig.

Meine Seel bleibt treu bei dir, / Mich hält deine Rechte fest.

10 Men de søge efter mit Liv til deres egen Ødelæggelse; de skulle komme i Jordens nederste Dybder.

Doch sie, die mein Leben mir rauben wollen — / In die Tiefen der Erde sollen sie fahren!

11 Man skal give dem Sværdet i Vold, de skulle vorde Ræves Del. Men Kongen skal glædes i Gud; hver den, som sværger ved ham, skal rose sig; thi deres Mund skal stoppes, som tale Løgn.

Man wird sie dem Schwert übergeben, / Sie müssen der Schakale Beute sein. Doch der König wird in Elohim sich freun. / Es rühmt sich jeder, der bei ihm schwört. / Denn der Lügner Mund muß verstummen.