Salme 63
1 En Psalme af David, der han var i Judas Ørk.
A PSALM OF DAVID, IN HIS BEING IN THE WILDERNESS OF JUDAH. O God, You [are] my God, earnestly I seek You, My soul has thirsted for You, My flesh has longed for You, In a dry and weary land, without waters.
2 Gud! du er min Gud, jeg vil søge aarle til dig; min Sjæl tørster efter dig, mit Kød længes efter dig udi et tørt og vansmægtende Land, hvor intet Vand er.
So I have seen You in the sanctuary, To behold Your strength and Your glory.
3 Saaledes saa jeg dig i Helligdommen for at beskue din Magt og din Ære.
Because better [is] Your kindness than life, My lips praise You.
4 Thi din Miskundhed er bedre end Livet; mine Læber skulle prise dig.
So I bless You in my life, I lift up my hands in Your Name.
5 Saaledes vil jeg love dig i mine Livsdage; jeg vil opløfte mine Hænder i dit Navn.
As [with] milk and fatness is my soul satisfied, And [with] singing lips my mouth praises.
6 Min Sjæl skal mættes som af det fede og kraftige Maaltid, og min Mund skal love dig med frydefulde Læber.
If I have remembered You on my bed, I meditate on You in the watches.
7 Naar jeg kommer dig i Hu paa mit Leje, vil jeg tænke paa dig i Nattevagterne.
For You have been a help to me, And I sing in the shadow of Your wings.
8 Thi du har været min Hjælp, og under dine Vingers Skygge vil jeg synge med Fryd.
My soul has cleaved after You, Your right hand has taken hold on me.
9 Min Sjæl hang efter dig, din højre Haand holdt paa mig.
And they who seek my soul for desolation, Go into the lower parts of the earth.
10 Men de søge efter mit Liv til deres egen Ødelæggelse; de skulle komme i Jordens nederste Dybder.
They cause him to run on the edge of the sword, They are a portion for foxes.
11 Man skal give dem Sværdet i Vold, de skulle vorde Ræves Del. Men Kongen skal glædes i Gud; hver den, som sværger ved ham, skal rose sig; thi deres Mund skal stoppes, som tale Løgn.
And the king rejoices in God, Everyone swearing by Him boasts, But the mouth of those speaking lies is stopped!
