Salme 63

1 En Psalme af David, der han var i Judas Ørk.

Psalam. Davidov. Dok David bijaše u Judejskoj pustinji. O Bože, ti si Bog moj: gorljivo tebe tražim; tebe žeđa duša moja, tebe želi tijelo moje, kao zemlja suha, žedna, bezvodna.

2 Gud! du er min Gud, jeg vil søge aarle til dig; min Sjæl tørster efter dig, mit Kød længes efter dig udi et tørt og vansmægtende Land, hvor intet Vand er.

U Svetištu sam tebe motrio gledajuć' ti moć i slavu.

3 Saaledes saa jeg dig i Helligdommen for at beskue din Magt og din Ære.

Ljubav je tvoja bolja od života, moje će te usne slavit'.

4 Thi din Miskundhed er bedre end Livet; mine Læber skulle prise dig.

Tako ću te slavit' za života, u tvoje ću ime ruke dizati.

5 Saaledes vil jeg love dig i mine Livsdage; jeg vil opløfte mine Hænder i dit Navn.

Duša će mi biti kao sala i mrsa sita, hvalit ću te kliktavim ustima.

6 Min Sjæl skal mættes som af det fede og kraftige Maaltid, og min Mund skal love dig med frydefulde Læber.

Na postelji se tebe spominjem, u bdjenjima noćnim mislim na tebe.

7 Naar jeg kommer dig i Hu paa mit Leje, vil jeg tænke paa dig i Nattevagterne.

Ti postade meni pomoć, kličem u sjeni krila tvojih.

8 Thi du har været min Hjælp, og under dine Vingers Skygge vil jeg synge med Fryd.

Duša se moja k tebi privija, desnica me tvoja drži.

9 Min Sjæl hang efter dig, din højre Haand holdt paa mig.

Oni što dušu u propast guraju neka siđu u dubinu zemlje,

10 Men de søge efter mit Liv til deres egen Ødelæggelse; de skulle komme i Jordens nederste Dybder.

nek' vlasti mača predani budu, nek' postanu plijen šakalima.

11 Man skal give dem Sværdet i Vold, de skulle vorde Ræves Del. Men Kongen skal glædes i Gud; hver den, som sværger ved ham, skal rose sig; thi deres Mund skal stoppes, som tale Løgn.

A kralj će se radovat' u Bogu, slavit će se tko se kune njime, jer će lašcima biti začepljena usta.