Salme 62
1 Til Sangmesteren; for Jeduthun; en Psalme af David.
Ki he Takimuʻa ko Situtuni, ko e Saame ʻa Tevita. Ko e moʻoni ʻoku tatali hoku laumālie ki he ʻOtua: ʻoku meiate ia hoku fakamoʻui.
2 Kun for Gud er min Sjæl stille, fra ham kommer min Frelse.
Ko ia pē ko hoku makatuʻu mo hoku fakamoʻui; ko hoku hūfanga ia; ʻe ʻikai faʻa ueʻi lahi au.
3 Kun han er min Klippe og min Frelse, min Befæstning; jeg skal ikke rokkes meget.
ʻE fēfē hono fuoloa mo hoʻomou kei filioʻi kovi ki he tangata? ʻe tāmateʻi ʻakimoutolu kotoa pē: te mou hangē ko e ʻā kuo malele, mo e ʻā ʻoku tuʻu tetetete.
4 Hvor længe storme I imod en Mand, alle tilsammen for at myrde ham, der er som en Væg, der hælder, som en Mur, der har faaet Stød?
ʻOku nau fakakaukau ke tulaki hifo ia mei heʻene lelei: ʻoku nau fiemālie pe ʻi he loi: ʻoku nau tāpuaki ʻaki honau ngutu, ka ʻoku nau kape ʻi loto. (Sila)
5 Kun om at nedstøde ham fra hans Højhed raadslaa de, de have Behag i Løgn; de velsigne med deres Mund, og de forbande i deres Inderste. (Sela)
ʻE hoku laumālie, ke ke tatali pe ki he ʻOtua; he ʻoku meiate ia ʻeku ʻamanaki lelei.
6 Kun for Gud vær stille min Sjæl; thi af ham er min Forventning.
Ko ia pe ko hoku makatuʻu mo hoku fakamoʻui: ko hoku hūfanga ia; ʻe ʻikai faʻa ueʻi au.
7 Kun han er min Klippe og min Frelse, min Befæstning; jeg skal ikke rokkes.
ʻOku ʻi he ʻOtua ʻa hoku fakamoʻui mo ʻeku fiefia: ko e makatuʻu ʻo hoku mālohi, mo hoku hūfanga ʻoku ʻi he ʻOtua.
8 Hos Gud er min Frelse og min Ære, min Styrkes Klippe, min Tilflugt er i Gud.
Falala maʻuaipē kiate ia; ʻakimoutolu ʻae kakai, lilingi homou loto ʻi hono ʻao: ko e hūfanga ʻae ʻOtua kiate kitautolu. (Sila)
9 Forlader eder paa ham til hver Tid, I Folk! udøser eders Hjerte for hans Ansigt; Gud er vor Tilflugt. (Sela)
Ko e moʻoni ko e meʻa vaʻinga pe ʻae kau tangata māʻulalo, pea ko e meʻa loi ʻae kau tangata māʻolunga: kapau ʻe ʻai ki he meʻa fakamamafa, ʻoku nau maʻamaʻa lahi hake kotoa pē ʻi he meʻa vaʻinga.
10 Kun Forfængelighed ere Menneskens Børn, Falskhed ere Menneskene; lægges de i Vægtskaalen, stige de til Vejrs, de ere Forfængelighed til Hobe.
ʻOua naʻa falala ki he fakamālohi pea ʻoua naʻa viki ʻi he kaihaʻa: kapau ʻoku tupu ʻae koloa, ʻoua naʻa tuku homou loto ki ai.
11 Forlader eder ikke paa Vold og sætter ikke forfængeligt Haab til røvet Gods; falder Rigdom eder til, da sætter ikke Hjertet dertil!
Kuo folofola ʻae ʻOtua ʻo tuʻo taha; pea naʻe tuʻo ua ʻa ʻeku fanongo eni; ʻoku ʻi he ʻOtua ʻae mālohi.
12 Een Gang har Gud talt, ja, to Gange, hvad jeg har hørt: At Styrke hører Gud til. Og dig, Herre! hører Miskundhed til; thi du skal betale hver efter hans Gerning.
Pea ʻoku ʻiate koe foki, ʻE ʻEiki, ʻae ʻaloʻofa: he ʻoku ke ʻange ki he tangata taki taha kotoa pē ʻo fakatatau ki heʻene ngāue.
