Salme 62

1 Til Sangmesteren; for Jeduthun; en Psalme af David.

Solo en ʼElohim se aquieta mi alma. De Él viene mi salvación.

2 Kun for Gud er min Sjæl stille, fra ham kommer min Frelse.

Solo Él es mi Roca, mi Salvación, mi Refugio. No seré grandemente sacudido.

3 Kun han er min Klippe og min Frelse, min Befæstning; jeg skal ikke rokkes meget.

¿Hasta cuándo atacarán a un hombre todos juntos para matarlo, Para derribarlo como a un muro desplomado o a una cerca insegura?

4 Hvor længe storme I imod en Mand, alle tilsammen for at myrde ham, der er som en Væg, der hælder, som en Mur, der har faaet Stød?

Solo consultan para derribarlo de su alta posición. Se deleitan en la falsedad. Bendicen con su boca, Pero maldicen en su interior. (Selah)

5 Kun om at nedstøde ham fra hans Højhed raadslaa de, de have Behag i Løgn; de velsigne med deres Mund, og de forbande i deres Inderste. (Sela)

Solo en ʼElohim cálmate, alma mía, Porque de Él viene mi esperanza.

6 Kun for Gud vær stille min Sjæl; thi af ham er min Forventning.

Solo Él es mi Roca, mi Salvación, mi alto Refugio. No seré sacudido.

7 Kun han er min Klippe og min Frelse, min Befæstning; jeg skal ikke rokkes.

En ʼElohim está mi salvación y mi gloria. La Roca de mi fortaleza, Mi Refugio está en ʼElohim.

8 Hos Gud er min Frelse og min Ære, min Styrkes Klippe, min Tilflugt er i Gud.

Oh pueblo, confíen en Él en todo tiempo. Derramen su corazón ante Él. ʼElohim es nuestro Refugio. (Selah)

9 Forlader eder paa ham til hver Tid, I Folk! udøser eders Hjerte for hans Ansigt; Gud er vor Tilflugt. (Sela)

Los hombres de bajo grado son solo vanidad. Y los hombres de alto rango son una mentira. Puestos en balanza suben, Juntos son más livianos que un soplo.

10 Kun Forfængelighed ere Menneskens Børn, Falskhed ere Menneskene; lægges de i Vægtskaalen, stige de til Vejrs, de ere Forfængelighed til Hobe.

No confíen en la opresión, Ni se envanezcan en el robo. Si se aumentan las riquezas, No fijen el corazón en ellas.

11 Forlader eder ikke paa Vold og sætter ikke forfængeligt Haab til røvet Gods; falder Rigdom eder til, da sætter ikke Hjertet dertil!

Una vez habló ʼElohim. Dos veces oí esto: Que el poder es de ʼElohim.

12 Een Gang har Gud talt, ja, to Gange, hvad jeg har hørt: At Styrke hører Gud til. Og dig, Herre! hører Miskundhed til; thi du skal betale hver efter hans Gerning.

La misericordia es tuya, oh ʼAdonay, Porque Tú pagas a cada uno según su obra.