Salme 62
1 Til Sangmesteren; for Jeduthun; en Psalme af David.
В конец, о Идифуме, псалом Давиду. Не Богу ли повинется душа моя? От Того бо спасение мое.
2 Kun for Gud er min Sjæl stille, fra ham kommer min Frelse.
Ибо Той Бог мой и спас мой, заступник мой: не подвижуся наипаче.
3 Kun han er min Klippe og min Frelse, min Befæstning; jeg skal ikke rokkes meget.
Доколе належите на человека? Убиваете вси вы, яко стене преклонене и оплоту возриновену.
4 Hvor længe storme I imod en Mand, alle tilsammen for at myrde ham, der er som en Væg, der hælder, som en Mur, der har faaet Stød?
Обаче цену мою совещаша отринути, текоша в жажди: усты своими благословляху, и сердцем своим кленяху.
5 Kun om at nedstøde ham fra hans Højhed raadslaa de, de have Behag i Løgn; de velsigne med deres Mund, og de forbande i deres Inderste. (Sela)
Обаче Богови повинися, душе моя: яко от Того терпение мое.
6 Kun for Gud vær stille min Sjæl; thi af ham er min Forventning.
Ибо Той Бог мой и спас мой, заступник мой: не преселюся.
7 Kun han er min Klippe og min Frelse, min Befæstning; jeg skal ikke rokkes.
О Бозе спасение мое и слава моя: Бог помощи моея, и упование мое на Бога.
8 Hos Gud er min Frelse og min Ære, min Styrkes Klippe, min Tilflugt er i Gud.
Уповайте на Него, весь сонм людий: излияйте пред Ним сердца ваша, яко Бог помощник наш.
9 Forlader eder paa ham til hver Tid, I Folk! udøser eders Hjerte for hans Ansigt; Gud er vor Tilflugt. (Sela)
Обаче суетни сынове человечестии, лживи сынове человечестии в мерилех еже неправдовати: тии от суеты вкупе.
10 Kun Forfængelighed ere Menneskens Børn, Falskhed ere Menneskene; lægges de i Vægtskaalen, stige de til Vejrs, de ere Forfængelighed til Hobe.
Не уповайте на неправду, и на восхищение не желайте: богатство аще течет, не прилагайте сердца.
11 Forlader eder ikke paa Vold og sætter ikke forfængeligt Haab til røvet Gods; falder Rigdom eder til, da sætter ikke Hjertet dertil!
Единою глагола Бог, двоя сия слышах, зане держава Божия,
12 Een Gang har Gud talt, ja, to Gange, hvad jeg har hørt: At Styrke hører Gud til. Og dig, Herre! hører Miskundhed til; thi du skal betale hver efter hans Gerning.
и Твоя, Господи, милость: яко Ты воздаси комуждо по делом его.
