Salme 62

1 Til Sangmesteren; for Jeduthun; en Psalme af David.

NGEN i moleileilar ren Kot, me kotin sauasa ia.

2 Kun for Gud er min Sjæl stille, fra ham kommer min Frelse.

Pwe i eta ai paip, o sauas pa i, o pere pa i, pwe i en sota luetala kokolata.

3 Kun han er min Klippe og min Frelse, min Befæstning; jeg skal ikke rokkes meget.

Arai da komail kin masamasan ol ta men, pwen kamela, me rasong did pangpangla o kel me pual pasanger?

4 Hvor længe storme I imod en Mand, alle tilsammen for at myrde ham, der er som en Væg, der hælder, som en Mur, der har faaet Stød?

Re kin madamadaua duen ar pan kak kapupedi i, re kadek likam, re kin lokaia kaselel, a nan mongiong arail re kin lalaue. (Sela)

5 Kun om at nedstøde ham fra hans Højhed raadslaa de, de have Behag i Løgn; de velsigne med deres Mund, og de forbande i deres Inderste. (Sela)

Ngen i, kaporoporeki Kot, pwe i kapore pa i.

6 Kun for Gud vær stille min Sjæl; thi af ham er min Forventning.

I eta ai paip o sauas pa i, o pere pa i, pwe i ender pupedi.

7 Kun han er min Klippe og min Frelse, min Befæstning; jeg skal ikke rokkes.

Ai maur mi ren Kot, o ai lingan, o ai paip, o ai kel; i kaporoporeki Kot.

8 Hos Gud er min Frelse og min Ære, min Styrkes Klippe, min Tilflugt er i Gud.

Komail aramas akan karos kaporoporeki i ansau karos; kasansale ong i mongiong omail, Kot kapore patail. (Sela)

9 Forlader eder paa ham til hver Tid, I Folk! udøser eders Hjerte for hans Ansigt; Gud er vor Tilflugt. (Sela)

A aramas akan sota meakot, o me lapalap akan pil kin sapungala. Ni men tenok re kin kokoda, menda ma irail me toto.

10 Kun Forfængelighed ere Menneskens Børn, Falskhed ere Menneskene; lægges de i Vægtskaalen, stige de til Vejrs, de ere Forfængelighed til Hobe.

Komail der keleki omail dipisou sapung o der kaporoporeki me komail kuliadar. Ma komail pan kapwapwala, komail der kasampwaleki!

11 Forlader eder ikke paa Vold og sætter ikke forfængeligt Haab til røvet Gods; falder Rigdom eder til, da sætter ikke Hjertet dertil!

Kot kotikidar masan eu, me i ronger akai ansau, iet: Kot eta me manaman.

12 Een Gang har Gud talt, ja, to Gange, hvad jeg har hørt: At Styrke hører Gud til. Og dig, Herre! hører Miskundhed til; thi du skal betale hver efter hans Gerning.

Komui Maing me kalangan o komui kin pwain ong amen amen duen a wiawia kan.