Salme 62

1 Til Sangmesteren; for Jeduthun; en Psalme af David.

Anumzamo'ma nazama hanigu akohe'na avegante'na mani'noe. Na'ankure Agrake nagura nevazie.

2 Kun for Gud er min Sjæl stille, fra ham kommer min Frelse.

Agrake'za fraki haveni'a mani'neno, nagura nevazie. Agra fraki kumani'a mani'neankina, antria hu'na korora osugahue.

3 Kun han er min Klippe og min Frelse, min Befæstning; jeg skal ikke rokkes meget.

Hago zazate ana maka vahe'mota magoke nera hara renteta aze. Ana maka'moza nahenaku nenavararize. Zamagrama nagazana nagra fraguvazirami have keginagna huge, kuraramperami keginagna hu'noe.

4 Hvor længe storme I imod en Mand, alle tilsammen for at myrde ham, der er som en Væg, der hælder, som en Mur, der har faaet Stød?

Nagrama ra nagima eri'na mani'noa zana, nazeri fenkami atrenaku, keaga retro nehaze. Havigema hu'za nagri'ma nazeri havizama hu'nakura tusi muse nehaze. Navurera husga hunenantazanagi, zamagu'afina antahi haviza hunenantaze.

5 Kun om at nedstøde ham fra hans Højhed raadslaa de, de have Behag i Løgn; de velsigne med deres Mund, og de forbande i deres Inderste. (Sela)

Anumzamoka Kagrikuke nagra akohe'na kavega ante'na mani'noe. Nagra Kagripi amuha zani'a ante'noe.

6 Kun for Gud vær stille min Sjæl; thi af ham er min Forventning.

Agrake'zage framaki hanave havenia mani'neankino, kegava hunenanteno nagu'nevazie. Agra fraki kumani'a mani'neankina, antria hu'na korora osugahue.

7 Kun han er min Klippe og min Frelse, min Befæstning; jeg skal ikke rokkes.

Anumzamoke nagura nevazino, ra nagia nenamie. Anumzamoke havegani'ane, fraki kumani'anena mani'ne.

8 Hos Gud er min Frelse og min Ære, min Styrkes Klippe, min Tilflugt er i Gud.

Vahe'nimota Agriteke maka kna tamentintia hiho. Maka tamagu'a Agriteke anteho, na'ankure Agra fraki kumati mani'ne.

9 Forlader eder paa ham til hver Tid, I Folk! udøser eders Hjerte for hans Ansigt; Gud er vor Tilflugt. (Sela)

Agima me'nea vahetetima vuno agima omane vahetema vu'neana, mago asimu'ma hutreankna hu'nazankiza, zamagra amne'za Agri avufina mani'naze. Hanki zamagra'a knama sigelire'ma erinte'zama kesazana, knazmimo'a zahomofo kna'a agateore'ne.

10 Kun Forfængelighed ere Menneskens Børn, Falskhed ere Menneskene; lægges de i Vægtskaalen, stige de til Vejrs, de ere Forfængelighed til Hobe.

Vahe'ma knama amino azeri havizama hu'zamo naza hugahie hunka kamentintina huge, musufamase avu'avazamo naza hugahie hunka amuhara huge, fenozanka'amo'ma ome rama huno nevanigenka, ana zamo'a naza hugahie hunka amuhara osuo.

11 Forlader eder ikke paa Vold og sætter ikke forfængeligt Haab til røvet Gods; falder Rigdom eder til, da sætter ikke Hjertet dertil!

Anumzamo'ma magoke kema nehige'na, tare zanku nagesa nentahue. Hihamu hankaveane Anumza mani'nane.

12 Een Gang har Gud talt, ja, to Gange, hvad jeg har hørt: At Styrke hører Gud til. Og dig, Herre! hører Miskundhed til; thi du skal betale hver efter hans Gerning.

Vagaore kavesizana, Ra Anumzamoka Kagri suzane. Tamage hunka maka vahera refko huzmantenka nazanoma hu'nenarera nona hunka mizana zamigahane.