Salme 62
1 Til Sangmesteren; for Jeduthun; en Psalme af David.
To the Chief Musician. On Jeduthun—A Melody of David. Surely, towards God, silence [becometh] my soul, From him, is my salvation:
2 Kun for Gud er min Sjæl stille, fra ham kommer min Frelse.
Surely, he, is my rock and my salvation, My high tower—I shall not be greatly shaken!
3 Kun han er min Klippe og min Frelse, min Befæstning; jeg skal ikke rokkes meget.
How long will ye shout at a man? Ye shall be crushed all of you, —Like a wall that bulgeth, —a fence pushed in!
4 Hvor længe storme I imod en Mand, alle tilsammen for at myrde ham, der er som en Væg, der hælder, som en Mur, der har faaet Stød?
Surely, from his elevation, they have taken counsel to thrust him down, They accept falsehood, —With his mouth, they each of them bless, But, inwardly, they revile. (Selah)
5 Kun om at nedstøde ham fra hans Højhed raadslaa de, de have Behag i Løgn; de velsigne med deres Mund, og de forbande i deres Inderste. (Sela)
Surely, towards God, be thou silent, my soul, For, from him, is mine expectation:
6 Kun for Gud vær stille min Sjæl; thi af ham er min Forventning.
Surely, he, is my rock, and my salvation, My high tower—I shall not be shaken!
7 Kun han er min Klippe og min Frelse, min Befæstning; jeg skal ikke rokkes.
Upon God, [depend] my salvation and mine honour, My rock of strength, my refuge, are in God.
8 Hos Gud er min Frelse og min Ære, min Styrkes Klippe, min Tilflugt er i Gud.
Trust ye in him all ye assembly of the people, Pour out, before him, your heart, God, is a refuge for us. (Selah)
9 Forlader eder paa ham til hver Tid, I Folk! udøser eders Hjerte for hans Ansigt; Gud er vor Tilflugt. (Sela)
Surely, vanity, are men of low degree, Deception, men of high degree, —In the balances, they go up, They, are [made] of vanity, altogether.
10 Kun Forfængelighed ere Menneskens Børn, Falskhed ere Menneskene; lægges de i Vægtskaalen, stige de til Vejrs, de ere Forfængelighed til Hobe.
Do not trust in extortion, Nor, with robbery, become vain, As for wealth, when it beareth fruit, Do not set [thereon your] heart.
11 Forlader eder ikke paa Vold og sætter ikke forfængeligt Haab til røvet Gods; falder Rigdom eder til, da sætter ikke Hjertet dertil!
One thing, hath God spoken, Two things, [there are] which I have heard, That, power, belongeth unto God;
12 Een Gang har Gud talt, ja, to Gange, hvad jeg har hørt: At Styrke hører Gud til. Og dig, Herre! hører Miskundhed til; thi du skal betale hver efter hans Gerning.
And, thine, O My Lord, is lovingkindness, —For, thou, wilt pay back unto every man—according to his deed.
