Salme 62

1 Til Sangmesteren; for Jeduthun; en Psalme af David.

“To the chief musician, upon Jeduthun, a psalm of David.” Only in God my soul trusted in silence: from him cometh my salvation.

2 Kun for Gud er min Sjæl stille, fra ham kommer min Frelse.

Only he is my rock and my salvation; [he is] my defense: I shall not be greatly moved.

3 Kun han er min Klippe og min Frelse, min Befæstning; jeg skal ikke rokkes meget.

How long will ye devise mischief against a man? will ye all assault him murderously, as though he were a falling wall, a tottering fence?

4 Hvor længe storme I imod en Mand, alle tilsammen for at myrde ham, der er som en Væg, der hælder, som en Mur, der har faaet Stød?

Yea, from his height do they take counsel to cast [him] down; they delight in lies: with their mouth do they bless, but inwardly do they curse. (Selah)

5 Kun om at nedstøde ham fra hans Højhed raadslaa de, de have Behag i Løgn; de velsigne med deres Mund, og de forbande i deres Inderste. (Sela)

Yea, in God hope in silence, my soul; for from him is my expectation.

6 Kun for Gud vær stille min Sjæl; thi af ham er min Forventning.

Only he is my rock and my salvation; [he is] my defence: I shall not be moved.

7 Kun han er min Klippe og min Frelse, min Befæstning; jeg skal ikke rokkes.

With God are my salvation and my glory: the rock of my strength [and] my protection are in God.

8 Hos Gud er min Frelse og min Ære, min Styrkes Klippe, min Tilflugt er i Gud.

Trust in him at all times, O ye people; pour out before him your heart: God is a protection for us. (Selah)

9 Forlader eder paa ham til hver Tid, I Folk! udøser eders Hjerte for hans Ansigt; Gud er vor Tilflugt. (Sela)

Verily nought are the sons of common men, a lie the sons of the great; they must rise in the balance; they are altogether [lighter] than nought.

10 Kun Forfængelighed ere Menneskens Børn, Falskhed ere Menneskene; lægges de i Vægtskaalen, stige de til Vejrs, de ere Forfængelighed til Hobe.

Do not put your trust in defrauding, and be not rendered vain through robbery: if riches flourish, set not your heart [upon them].

11 Forlader eder ikke paa Vold og sætter ikke forfængeligt Haab til røvet Gods; falder Rigdom eder til, da sætter ikke Hjertet dertil!

Once hath God spoken; [yea, ] twice [what] I have heard: that strength belongeth unto God.

12 Een Gang har Gud talt, ja, to Gange, hvad jeg har hørt: At Styrke hører Gud til. Og dig, Herre! hører Miskundhed til; thi du skal betale hver efter hans Gerning.

And unto thee, O Lord, belongeth kindness; for thou wilt recompense every man according to his works.