Salme 62

1 Til Sangmesteren; for Jeduthun; en Psalme af David.

Unto the end, for Idithun, a psalm of David. Shall not my soul be subject to God? for from him is my salvation.

2 Kun for Gud er min Sjæl stille, fra ham kommer min Frelse.

For he is my God and my saviour: he is my protector, I shall be moved no more.

3 Kun han er min Klippe og min Frelse, min Befæstning; jeg skal ikke rokkes meget.

How long do you rush in upon a man? you all kill, as if you were thrusting down a leaning wall, and a tottering fence.

4 Hvor længe storme I imod en Mand, alle tilsammen for at myrde ham, der er som en Væg, der hælder, som en Mur, der har faaet Stød?

But they have thought to cast away my price; I ran in thirst: they blessed with their mouth, but cursed with their heart.

5 Kun om at nedstøde ham fra hans Højhed raadslaa de, de have Behag i Løgn; de velsigne med deres Mund, og de forbande i deres Inderste. (Sela)

But be thou, O my soul, subject to God: for from him is my patience.

6 Kun for Gud vær stille min Sjæl; thi af ham er min Forventning.

For he is my God and my saviour: he is my helper, I shall not be moved.

7 Kun han er min Klippe og min Frelse, min Befæstning; jeg skal ikke rokkes.

In God is my salvation and my glory: he is the God of my help, and my hope is in God.

8 Hos Gud er min Frelse og min Ære, min Styrkes Klippe, min Tilflugt er i Gud.

Trust in him, all ye congregation of people: pour out your hearts before him. God is our helper for ever.

9 Forlader eder paa ham til hver Tid, I Folk! udøser eders Hjerte for hans Ansigt; Gud er vor Tilflugt. (Sela)

But vain are the sons of men, the sons of men are liars in the balances: that by vanity they may together deceive.

10 Kun Forfængelighed ere Menneskens Børn, Falskhed ere Menneskene; lægges de i Vægtskaalen, stige de til Vejrs, de ere Forfængelighed til Hobe.

Trust not in iniquity, and cover not robberies: if riches abound, set not your heart upon them.

11 Forlader eder ikke paa Vold og sætter ikke forfængeligt Haab til røvet Gods; falder Rigdom eder til, da sætter ikke Hjertet dertil!

God hath spoken once, these two things have I heard, that power belongeth to God,

12 Een Gang har Gud talt, ja, to Gange, hvad jeg har hørt: At Styrke hører Gud til. Og dig, Herre! hører Miskundhed til; thi du skal betale hver efter hans Gerning.

And mercy to thee, O Lord; for thou wilt render to every man according to his works.