Salme 61

1 Til Sangmesteren; til Strengeleg; af David.

Dawid dwom. Ao, Onyankopɔn, tie me sufrɛ; tie me mpaebɔ.

2 Gud! hør mit Raab, giv Agt paa min Bøn!

Mifi asase ano frɛ wo, mefrɛ wo, efisɛ me koma atɔ beraw; fa me kɔ ɔbotan a ɛware sen me no so.

3 Jeg raaber til dig fra Landets Ende, naar mit Hjerte forsmægter; paa en Klippe, som ellers bliver mig for høj, fører du mig op.

Woayɛ me guankɔbea, aban a ɛyɛ den ma ɔtamfo no.

4 Thi du har været min Tilflugt og et stærkt Taarn imod Fjenden.

Me kɔn dɔ sɛ metena wo ntamadan no mu afebɔɔ na manya guankɔbea wɔ wo ntaban nwini ase.

5 Jeg vil bo i dit Paulun i al Evighed, jeg vil søge Ly under dine Vingers Skjul. (Sela)

Woate me bɔ a mehyɛe no, Onyankopɔn; na wode wɔn a wosuro wo din no agyapade ama me.

6 Thi du, Gud! har hørt mine Løfter, du har givet mig Arv med dem, som frygte dit Navn.

To ɔhene nkwanna mu bebree; na ne mfe mfi awo ntoatoaso nkodu awo ntoatoaso.

7 Du vil lægge Dage til Kongens Dage, hans Aar blive som fra Slægt til Slægt!

Ma onni hene wɔ Onyankopɔn anim daa fa wʼadɔe ne wo nokware bɔ ne ho ban.

8 Han sidde evindelig for Guds Ansigt; beskik Miskundhed og Sandhed til at bevare ham! Saa vil jeg lovsynge dit Navn til evig Tid, at jeg kan betale mine Løfter fra Dag til Dag.

Afei mɛto ayeyi dwom ama wo din daa na madi me bɔhyɛ so daa nyinaa. Wɔde ma dwonkyerɛfo. De ma Yedutun.