Salme 61

1 Til Sangmesteren; til Strengeleg; af David.

Oh ʼElohim, oye mi clamor. Atiende mi súplica.

2 Gud! hør mit Raab, giv Agt paa min Bøn!

Cuando mi corazón desmaya, Clamo a Ti desde el extremo de la tierra: Llévame a la Roca que es más alta que yo.

3 Jeg raaber til dig fra Landets Ende, naar mit Hjerte forsmægter; paa en Klippe, som ellers bliver mig for høj, fører du mig op.

Porque Tú fuiste mi Refugio, Torre fuerte contra el enemigo.

4 Thi du har været min Tilflugt og et stærkt Taarn imod Fjenden.

Permite que yo viva en tu Tabernáculo para siempre Y que me refugie al amparo de tus alas. (Selah)

5 Jeg vil bo i dit Paulun i al Evighed, jeg vil søge Ly under dine Vingers Skjul. (Sela)

Porque Tú, ʼElohim, oíste mis votos. Diste heredad a los que temen tu Nombre.

6 Thi du, Gud! har hørt mine Løfter, du har givet mig Arv med dem, som frygte dit Navn.

Prolongarás la vida del rey. Sus años serán como muchas generaciones.

7 Du vil lægge Dage til Kongens Dage, hans Aar blive som fra Slægt til Slægt!

Estará para siempre delante de ʼElohim. Prepara misericordia y verdad para que lo preserven.

8 Han sidde evindelig for Guds Ansigt; beskik Miskundhed og Sandhed til at bevare ham! Saa vil jeg lovsynge dit Navn til evig Tid, at jeg kan betale mine Løfter fra Dag til Dag.

Así cantaré alabanza a tu Nombre para siempre, A fin de pagar mis votos cada día.