Salme 61

1 Til Sangmesteren; til Strengeleg; af David.

Načelniku godbe na strune, pesem Davidova. Sliši Bog, vpitje moje, ozri se v molitev mojo.

2 Gud! hør mit Raab, giv Agt paa min Bøn!

Od skrajnosti dežele te kličem, ko se pogreza srce moje; na skalo, ki bodi višja od mene, pelji me.

3 Jeg raaber til dig fra Landets Ende, naar mit Hjerte forsmægter; paa en Klippe, som ellers bliver mig for høj, fører du mig op.

Ker bil si mi pribežališče, stolp krepak zoper sovražnika.

4 Thi du har været min Tilflugt og et stærkt Taarn imod Fjenden.

Bival bodem v šatoru tvojem na veke; pribežal bodem pod peróti tvojih zatišje.

5 Jeg vil bo i dit Paulun i al Evighed, jeg vil søge Ly under dine Vingers Skjul. (Sela)

Ker ti, Bog, si poslušal obljube moje, dal si dedovino spoštujočim ime tvoje.

6 Thi du, Gud! har hørt mine Løfter, du har givet mig Arv med dem, som frygte dit Navn.

Dni dodaj dnevom kraljevim; leta njegova naj bodejo kakor mnogih rodov.

7 Du vil lægge Dage til Kongens Dage, hans Aar blive som fra Slægt til Slægt!

Ostane naj vekomaj pred Bogom; milost in zvestobo pripravi, da naj ga varujeti.

8 Han sidde evindelig for Guds Ansigt; beskik Miskundhed og Sandhed til at bevare ham! Saa vil jeg lovsynge dit Navn til evig Tid, at jeg kan betale mine Løfter fra Dag til Dag.

Tako bodem prepeval tvojemu imenu večno, opravljajoč vsak dan obljube svoje.