Salme 61

1 Til Sangmesteren; til Strengeleg; af David.

Èuj, Bože, viku moju, slušaj molitvu moju.

2 Gud! hør mit Raab, giv Agt paa min Bøn!

Od kraja zemlje vièem k tebi, kad klonu srce moje. Izvedi me na goru, gdje se ne mogu popeti.

3 Jeg raaber til dig fra Landets Ende, naar mit Hjerte forsmægter; paa en Klippe, som ellers bliver mig for høj, fører du mig op.

Jer si ti utoèište moje, tvrdi zaklon od neprijatelja.

4 Thi du har været min Tilflugt og et stærkt Taarn imod Fjenden.

Da živim u stanu tvom dovijeka, i poèinem pod krovom krila tvojih.

5 Jeg vil bo i dit Paulun i al Evighed, jeg vil søge Ly under dine Vingers Skjul. (Sela)

Jer ti, Bože, èuješ zavjete moje i daješ mi dostojanje onijeh koji poštuju ime tvoje.

6 Thi du, Gud! har hørt mine Løfter, du har givet mig Arv med dem, som frygte dit Navn.

Dodaj dane k danima carevijem, i godine njegove produlji od koljena na koljeno.

7 Du vil lægge Dage til Kongens Dage, hans Aar blive som fra Slægt til Slægt!

Neka caruje dovijeka pred Bogom; zapovjedi milosti i istini neka ga èuvaju.

8 Han sidde evindelig for Guds Ansigt; beskik Miskundhed og Sandhed til at bevare ham! Saa vil jeg lovsynge dit Navn til evig Tid, at jeg kan betale mine Løfter fra Dag til Dag.

Tako æu pjevati imenu tvojemu svagda, izvršujuæi zavjete svoje svaki dan.