Salme 61

1 Til Sangmesteren; til Strengeleg; af David.

Dem Vorsänger. Mit Saitenspiel. Von David. Höre, o Gott, mein Schreien, merke auf mein Gebet!

2 Gud! hør mit Raab, giv Agt paa min Bøn!

Vom Ende der Erde rufe ich zu dir in der Angst meines Herzens: Führe du mich auf den Felsen, der mir zu hoch ist!

3 Jeg raaber til dig fra Landets Ende, naar mit Hjerte forsmægter; paa en Klippe, som ellers bliver mig for høj, fører du mig op.

Denn du bist meine Zuflucht geworden, ein starker Turm vor dem Feind. (Pause)

4 Thi du har været min Tilflugt og et stærkt Taarn imod Fjenden.

Laß mich ewiglich wohnen in deinem Zelte, mich bergen im Schatten deiner Flügel!

5 Jeg vil bo i dit Paulun i al Evighed, jeg vil søge Ly under dine Vingers Skjul. (Sela)

Denn du, o Gott, hast auf meine Gelübde gehört, du hast mir das Erbteil derer gegeben, die deinen Namen fürchten.

6 Thi du, Gud! har hørt mine Løfter, du har givet mig Arv med dem, som frygte dit Navn.

Verleihe dem Könige langes Leben, daß seine Jahre Geschlechter überdauern;

7 Du vil lægge Dage til Kongens Dage, hans Aar blive som fra Slægt til Slægt!

möge er ewiglich vor Gottes Angesicht bleiben; gib, daß Gnade und Treue ihn behüten!

8 Han sidde evindelig for Guds Ansigt; beskik Miskundhed og Sandhed til at bevare ham! Saa vil jeg lovsynge dit Navn til evig Tid, at jeg kan betale mine Løfter fra Dag til Dag.

Also will ich deinen Namen immerdar preisen, um meine Gelübde zu bezahlen Tag für Tag.