Salme 61

1 Til Sangmesteren; til Strengeleg; af David.

Dem Musikmeister über das Saitenspiel; von David. Höre, o Gott, mein lautes Rufen,

2 Gud! hør mit Raab, giv Agt paa min Bøn!

Vom Ende der Erde ruf’ ich zu dir, da mein Herz verschmachtet. Auf einen Felsen, der mir zu hoch ist, wollest du mich führen!

3 Jeg raaber til dig fra Landets Ende, naar mit Hjerte forsmægter; paa en Klippe, som ellers bliver mig for høj, fører du mig op.

Denn du bist mir stets eine Zuflucht gewesen, ein starker Turm vor dem Feinde.

4 Thi du har været min Tilflugt og et stærkt Taarn imod Fjenden.

Könnt’ ich doch allzeit weilen in deinem Zelt, im Schutze deiner Flügel mich bergen! (SELA)

5 Jeg vil bo i dit Paulun i al Evighed, jeg vil søge Ly under dine Vingers Skjul. (Sela)

Denn du, Gott, hörst auf meine Gelübde, hast Besitz (mir) gewährt, wie die ihn erhalten, die deinen Namen fürchten.

6 Thi du, Gud! har hørt mine Løfter, du har givet mig Arv med dem, som frygte dit Navn.

Füge neue Tage den Tagen des Königs hinzu, laß seine Jahre dauern für und für!

7 Du vil lægge Dage til Kongens Dage, hans Aar blive som fra Slægt til Slægt!

Ewig möge er thronen vor Gottes Angesicht! Entbiete Gnade und Treue, daß sie ihn behüten!

8 Han sidde evindelig for Guds Ansigt; beskik Miskundhed og Sandhed til at bevare ham! Saa vil jeg lovsynge dit Navn til evig Tid, at jeg kan betale mine Løfter fra Dag til Dag.

Dafür will ich ewig deinem Namen lobsingen, auf daß ich meine Gelübde bezahle Tag für Tag.