Salme 61

1 Til Sangmesteren; til Strengeleg; af David.

To the Overseer, on stringed instruments. — By David. Hear, O God, my loud cry, attend to my prayer.

2 Gud! hør mit Raab, giv Agt paa min Bøn!

From the end of the land unto Thee I call, In the feebleness of my heart, Into a rock higher than I Thou dost lead me.

3 Jeg raaber til dig fra Landets Ende, naar mit Hjerte forsmægter; paa en Klippe, som ellers bliver mig for høj, fører du mig op.

For Thou hast been a refuge for me, A tower of strength because of the enemy.

4 Thi du har været min Tilflugt og et stærkt Taarn imod Fjenden.

I sojourn in Thy tent to the ages, I trust in the secret place of Thy wings. (Selah)

5 Jeg vil bo i dit Paulun i al Evighed, jeg vil søge Ly under dine Vingers Skjul. (Sela)

For Thou, O God, hast hearkened to my vows, Thou hast appointed the inheritance Of those fearing Thy name.

6 Thi du, Gud! har hørt mine Løfter, du har givet mig Arv med dem, som frygte dit Navn.

Days to the days of the king Thou addest, His years as generation and generation.

7 Du vil lægge Dage til Kongens Dage, hans Aar blive som fra Slægt til Slægt!

He dwelleth to the age before God, Kindness and truth appoint — they keep him.

8 Han sidde evindelig for Guds Ansigt; beskik Miskundhed og Sandhed til at bevare ham! Saa vil jeg lovsynge dit Navn til evig Tid, at jeg kan betale mine Løfter fra Dag til Dag.

So do I praise Thy name for ever, When I pay my vows day by day!