Salme 61

1 Til Sangmesteren; til Strengeleg; af David.

To the Chief Musician. Upon a Stringed Instrument. David’s. Hear, O God, my loud cry, Attend unto my prayer:

2 Gud! hør mit Raab, giv Agt paa min Bøn!

From the end of the earth, unto thee do I cry, When my heart fainteth away, Unto a rock that is higher than I, wilt thou lead me.

3 Jeg raaber til dig fra Landets Ende, naar mit Hjerte forsmægter; paa en Klippe, som ellers bliver mig for høj, fører du mig op.

For thou hast been, A Refuge to me, A Tower of Strength, from the face of the foe.

4 Thi du har været min Tilflugt og et stærkt Taarn imod Fjenden.

I would be a guest in thy tent to the ages, I would seek refuge in the concealment of thy wings. (Selah)

5 Jeg vil bo i dit Paulun i al Evighed, jeg vil søge Ly under dine Vingers Skjul. (Sela)

For, thou, O God, hast hearkened to my vows, Thou hast granted a possession, unto them who revere thy Name.

6 Thi du, Gud! har hørt mine Løfter, du har givet mig Arv med dem, som frygte dit Navn.

Days—unto the days of the king, wilt thou add. His years, as of generation after generation:

7 Du vil lægge Dage til Kongens Dage, hans Aar blive som fra Slægt til Slægt!

Let him retain his seat age-abidingly before God, Appoint that, lovingkindness and faithfulness, my watch over him!

8 Han sidde evindelig for Guds Ansigt; beskik Miskundhed og Sandhed til at bevare ham! Saa vil jeg lovsynge dit Navn til evig Tid, at jeg kan betale mine Løfter fra Dag til Dag.

So, will I sing thy Name unto futurity, Paying my vows, day by day.