Salme 61

1 Til Sangmesteren; til Strengeleg; af David.

TO THE OVERSEER. ON STRINGED INSTRUMENTS. BY DAVID. Hear, O God, my loud cry, attend to my prayer.

2 Gud! hør mit Raab, giv Agt paa min Bøn!

I call to You from the end of the land, In the feebleness of my heart, You lead me into a rock higher than I.

3 Jeg raaber til dig fra Landets Ende, naar mit Hjerte forsmægter; paa en Klippe, som ellers bliver mig for høj, fører du mig op.

For You have been a refuge for me, A tower of strength because of the enemy.

4 Thi du har været min Tilflugt og et stærkt Taarn imod Fjenden.

I sojourn in Your tent for all ages, I trust in the secret place of Your wings. (Selah)

5 Jeg vil bo i dit Paulun i al Evighed, jeg vil søge Ly under dine Vingers Skjul. (Sela)

For You, O God, have listened to my vows, You have appointed the inheritance Of those fearing Your Name.

6 Thi du, Gud! har hørt mine Løfter, du har givet mig Arv med dem, som frygte dit Navn.

You add days to the days of the king, His years as generation and generation.

7 Du vil lægge Dage til Kongens Dage, hans Aar blive som fra Slægt til Slægt!

He dwells before God for all time, Appoint kindness and truth—they keep him.

8 Han sidde evindelig for Guds Ansigt; beskik Miskundhed og Sandhed til at bevare ham! Saa vil jeg lovsynge dit Navn til evig Tid, at jeg kan betale mine Løfter fra Dag til Dag.

So I praise Your Name forever, When I pay my vows day by day!