Salme 60

1 Til Sangmesteren; til Susan-Eduth; af David; „et gyldent Smykke‟; til at læres;

Nǝƣmiqilǝrning bexiƣa tapxurulup, «Guwaⱨliⱪ nilupǝri» degǝn aⱨangda oⱪulsun dǝp, Dawut yazƣan «Mihtam» küyi: — (Dawut Aram-Naⱨaraim wǝ Aram-Zobaⱨdiki Suriyǝliklǝr bilǝn jǝng ⱪilƣanda, [uning sǝrdari bolƣan] Yoab jǝnggǝ ⱪayta berip, «Xor wadisi»da Edomdikilǝrdin on ikki ming ǝskǝrni ⱪiliqliƣan qaƣda yezilƣan) I Huda, Sǝn bizni qǝtkǝ ⱪaⱪting; Bizni parǝ-parǝ ⱪiliwǝtting, Sǝn bizdin rǝnjiding; Əmdi bizni yeningƣa ⱪayturƣin!

2 der han stred med Mesopotamierne og med Syrerne af Zoba, og der Joab kom tilbage og slog Edomiterne i Saltdalen, tolv Tusinde.

Sǝn zeminni tǝwritip yeriwǝtkǝniding; Əmdi uning bɵsüklirini saⱪaytⱪaysǝn; Qünki u dǝldǝngxip kǝtti!

3 Gud! du har forkastet os, du har sønderrevet os; du har været vred; vend om til os igen!

Sǝn Ɵz hǝlⱪinggǝ külpǝt-harliⱪlarni kɵrgüzdüng; Sǝn bizgǝ alaⱪzadilikning xarabini iqküzdüng.

4 Du har bragt Jorden til at skælve, du har sønderslidt den, læg dens Brøst; thi den ryster.

Sǝn Ɵzüngdin ǝyminidiƣanlarƣa tuƣ tiklǝp bǝrgǝnsǝn; U ⱨǝⱪiⱪǝtni ayan ⱪilixⱪa kɵtürülidu. (Selaⱨ)

5 Du lod dit Folk se haarde Ting; du gav os Vin at drikke, saa at vi tumlede.

Ɵz sɵygǝnliring nijatliⱪ tepixi üqün, Ong ⱪolung bilǝn ⱪutⱪuzƣaysǝn, [Duayimni] ijabǝt ⱪilƣaysǝn.

6 Men nu har du givet dem, som dig frygte, et Banner, som hæver sig for Sandhedens Skyld (Sela)

Huda Ɵz pak-muⱪǝddǝslikidǝ xundaⱪ degǝn: — «Mǝn tǝntǝnǝ ⱪilimǝn, Mǝn Xǝkǝm diyarini bɵlüp berimǝn, Sukkot wadisini [tǝⱪsim ⱪilixⱪa] ɵlqǝymǝn.

7 paa det dine elskelige maa udfries; saa frels med din højre Haand og bønhør os!

Gilead Manga mǝnsuptur, Manassǝⱨmu Manga mǝnsuptur; Əfraim bolsa beximdiki dubulƣamdur, Yǝⱨuda Mening ǝmr-pǝrman qiⱪarƣuqimdur;

8 Gud har talt i sin Helligdom, jeg vil fryde mig; jeg vil uddele Sikem og opmaale Sukots Dal.

Moab Mening yuyunux jawurumdur; Edomƣa qoruⱪumni taxlaymǝn; Filistiyǝ, Mening sǝwǝbimdin tǝntǝnǝ ⱪilinglar!»

9 Mig hører Gilead til, og mig hører Manasse til, og Efraim er mit Hoveds Værn, Juda er min Herskerstav.

Kim Meni bu mustǝⱨkǝm xǝⱨǝrgǝ baxlap kirǝlisun? Kim Meni Edomƣa elip baralisun?

10 Moab er mit Vadskefad; jeg vil kaste min Sko til Edom; bryd ud i Jubel over mig, du Filisterland!

I Huda, Sǝn bizni rasttinla qǝtkǝ ⱪaⱪtingmu? Ⱪoxunlirimiz bilǝn billǝ jǝnggǝ qiⱪmamsǝn?

11 Hvo vil føre mig til den faste Stad? Hvo har ledet mig indtil Edom?

Bizni zulumlardin ⱪutuluxⱪa yardǝmlǝxkǝysǝn, Qünki insanning yardimi bikardur!

12 Mon ikke du, Gud, som har forkastet os? og vil du, Gud, ikke uddrage med vore Hære? Fly os Hjælp af Nød; thi Menneskers Hjælp er Forfængelighed. Ved Gud ville vi vinde Kraft; og han skal nedtræde vore Fjender.

Huda arⱪiliⱪ biz qoⱪum baturluⱪ kɵrsitimiz; Bizgǝ zulum ⱪilƣuqilarni qǝyligüqi dǝl U Ɵzidur!