Salme 60

1 Til Sangmesteren; til Susan-Eduth; af David; „et gyldent Smykke‟; til at læres;

Al Músico principal: sobre Susan-Heduth: Michtam de David, para enseñar, cuando tuvo guerra contra Aram-Naharaim y contra Aram de Soba, y volvió Joab, é hirió de Edom en el valle de las Salinas doce mil. OH Dios, tú nos has desechado, nos disipaste; te has airado: vuélvete á nosotros.

2 der han stred med Mesopotamierne og med Syrerne af Zoba, og der Joab kom tilbage og slog Edomiterne i Saltdalen, tolv Tusinde.

Hiciste temblar la tierra, abrístela: sana sus quiebras, porque titubea.

3 Gud! du har forkastet os, du har sønderrevet os; du har været vred; vend om til os igen!

Has hecho ver á tu pueblo duras cosas: hicístenos beber el vino de agitación.

4 Du har bragt Jorden til at skælve, du har sønderslidt den, læg dens Brøst; thi den ryster.

Has dado á los que te temen bandera que alcen por la verdad. (Selah)

5 Du lod dit Folk se haarde Ting; du gav os Vin at drikke, saa at vi tumlede.

Para que se libren tus amados, salva con tu diestra, y óyeme.

6 Men nu har du givet dem, som dig frygte, et Banner, som hæver sig for Sandhedens Skyld (Sela)

Dios pronunció por su santuario; yo me alegraré; partiré á Sichêm, y mediré el valle de Succoth.

7 paa det dine elskelige maa udfries; saa frels med din højre Haand og bønhør os!

Mío es Galaad, y mío es Manasés; y Ephraim es la fortaleza de mi cabeza; Judá, mi legislador;

8 Gud har talt i sin Helligdom, jeg vil fryde mig; jeg vil uddele Sikem og opmaale Sukots Dal.

Moab, la vasija de mi lavatorio; sobre Edom echaré mi zapato: haz júbilo sobre mí, oh Palestina.

9 Mig hører Gilead til, og mig hører Manasse til, og Efraim er mit Hoveds Værn, Juda er min Herskerstav.

¿Quién me llevará á la ciudad fortalecida? ¿quién me llevará hasta Idumea?

10 Moab er mit Vadskefad; jeg vil kaste min Sko til Edom; bryd ud i Jubel over mig, du Filisterland!

Ciertamente, tú, oh Dios, [que] nos habías desechado; y no salías, oh Dios, con nuestros ejércitos.

11 Hvo vil føre mig til den faste Stad? Hvo har ledet mig indtil Edom?

Danos socorro contra el enemigo, que vana es la salud de los hombres.

12 Mon ikke du, Gud, som har forkastet os? og vil du, Gud, ikke uddrage med vore Hære? Fly os Hjælp af Nød; thi Menneskers Hjælp er Forfængelighed. Ved Gud ville vi vinde Kraft; og han skal nedtræde vore Fjender.

En Dios haremos proezas; y él hollará nuestros enemigos.