< Salme 60 >
1 Til Sangmesteren; til Susan-Eduth; af David; „et gyldent Smykke‟; til at læres;
Til sangmesteren; efter Sjusjan edut; en gyllen sang av David til å læres, da han stred mot syrerne fra Mesopotamia og mot syrerne fra Soba, og Joab kom tilbake og slo edomittene i Saltdalen, tolv tusen. Gud! du har forkastet oss, du har sønderslått oss, du var vred; vederkveg oss nu igjen!
2 der han stred med Mesopotamierne og med Syrerne af Zoba, og der Joab kom tilbage og slog Edomiterne i Saltdalen, tolv Tusinde.
Du har rystet jorden, du har fått den til å revne; læg dens skade, for den vakler!
3 Gud! du har forkastet os, du har sønderrevet os; du har været vred; vend om til os igen!
Du har latt ditt folk se hårde ting, du har gitt oss vin å drikke så vi tumlet.
4 Du har bragt Jorden til at skælve, du har sønderslidt den, læg dens Brøst; thi den ryster.
Men du har gitt dem som frykter dig, et hærmerke til opreisning, for sannhets skyld. (Sela)
5 Du lod dit Folk se haarde Ting; du gav os Vin at drikke, saa at vi tumlede.
Forat de du elsker, må bli frelst, så hjelp nu med din høire hånd og bønnhør oss!
6 Men nu har du givet dem, som dig frygte, et Banner, som hæver sig for Sandhedens Skyld (Sela)
Gud har talt i sin hellighet. Jeg vil fryde mig; jeg vil utskifte Sikem og opmåle Sukkots dal.
7 paa det dine elskelige maa udfries; saa frels med din højre Haand og bønhør os!
Mig hører Gilead til, og mig hører Manasse til, og Efra'im er vern for mitt hode, Juda er min herskerstav.
8 Gud har talt i sin Helligdom, jeg vil fryde mig; jeg vil uddele Sikem og opmaale Sukots Dal.
Moab er mitt vaskefat, på Edom kaster jeg min sko; bryt ut i jubel over mig, Filisterland!
9 Mig hører Gilead til, og mig hører Manasse til, og Efraim er mit Hoveds Værn, Juda er min Herskerstav.
Hvem vil føre mig til den faste by? Hvem leder mig inn til Edom?
10 Moab er mit Vadskefad; jeg vil kaste min Sko til Edom; bryd ud i Jubel over mig, du Filisterland!
Mon ikke du, Gud, som forkastet oss og ikke drog ut med våre hærer, Gud?
11 Hvo vil føre mig til den faste Stad? Hvo har ledet mig indtil Edom?
Gi oss hjelp mot fienden, for menneskehjelp er tomhet!
12 Mon ikke du, Gud, som har forkastet os? og vil du, Gud, ikke uddrage med vore Hære? Fly os Hjælp af Nød; thi Menneskers Hjælp er Forfængelighed. Ved Gud ville vi vinde Kraft; og han skal nedtræde vore Fjender.
Ved Gud skal vi gjøre storverk, og han skal nedtrede våre fiender.