Salme 60

1 Til Sangmesteren; til Susan-Eduth; af David; „et gyldent Smykke”; til at læres;

in finem his qui inmutabuntur in tituli inscriptione David in doctrina cum succendit Syriam Mesopotamiam et Syriam Soba et convertit Ioab et percussit vallem Salinarum duodecim milia Deus reppulisti nos et destruxisti nos iratus es et misertus es nobis

2 der han stred med Mesopotamierne og med Syrerne af Zoba, og der Joab kom tilbage og slog Edomiterne i Saltdalen, tolv Tusinde.

commovisti terram et turbasti eam sana contritiones eius quia commota est

3 Gud! du har forkastet os, du har sønderrevet os; du har været vred; vend om til os igen!

ostendisti populo tuo dura potasti nos vino conpunctionis

4 Du har bragt Jorden til at skælve, du har sønderslidt den, læg dens Brøst; thi den ryster.

dedisti metuentibus te significationem ut fugiant a facie arcus diapsalma ut liberentur dilecti tui

5 Du lod dit Folk se haarde Ting; du gav os Vin at drikke, saa at vi tumlede.

salvum fac dextera tua et exaudi me

6 Men nu har du givet dem, som dig frygte, et Banner, som hæver sig for Sandhedens Skyld (Sela)

Deus locutus est in sancto suo laetabor et partibor Sicima et convallem tabernaculorum metibor

7 paa det dine elskelige maa udfries; saa frels med din højre Haand og bønhør os!

meus est Galaad et meus est Manasses et Effraim fortitudo capitis mei Iuda rex meus

8 Gud har talt i sin Helligdom, jeg vil fryde mig; jeg vil uddele Sikem og opmaale Sukots Dal.

Moab olla spei meae in Idumeam extendam calciamentum meum mihi alienigenae subditi sunt

9 Mig hører Gilead til, og mig hører Manasse til, og Efraim er mit Hoveds Værn, Juda er min Herskerstav.

quis deducet me in civitatem munitam quis deducet me usque in Idumeam

10 Moab er mit Vadskefad; jeg vil kaste min Sko til Edom; bryd ud i Jubel over mig, du Filisterland!

nonne tu Deus qui reppulisti nos et non egredieris Deus in virtutibus nostris

11 Hvo vil føre mig til den faste Stad? Hvo har ledet mig indtil Edom?

da nobis auxilium de tribulatione et vana salus hominis

12 Mon ikke du, Gud, som har forkastet os? og vil du, Gud, ikke uddrage med vore Hære? Fly os Hjælp af Nød; thi Menneskers Hjælp er Forfængelighed. Ved Gud ville vi vinde Kraft; og han skal nedtræde vore Fjender.

in Deo faciemus virtutem et ipse ad nihilum deducet tribulantes nos