Salme 60

1 Til Sangmesteren; til Susan-Eduth; af David; „et gyldent Smykke‟; til at læres;

In finem, pro his qui immutabuntur, in tituli inscriptionem ipsi David, in doctrinam, cum succendit Mesopotamiam Syriæ et Sobal, et convertit Joab, et percussit Idumæam in valle Salinarum duodecim millia. Deus, repulisti nos, et destruxisti nos; iratus es, et misertus es nobis.

2 der han stred med Mesopotamierne og med Syrerne af Zoba, og der Joab kom tilbage og slog Edomiterne i Saltdalen, tolv Tusinde.

Commovisti terram, et conturbasti eam; sana contritiones ejus, quia commota est.

3 Gud! du har forkastet os, du har sønderrevet os; du har været vred; vend om til os igen!

Ostendisti populo tuo dura; potasti nos vino compunctionis.

4 Du har bragt Jorden til at skælve, du har sønderslidt den, læg dens Brøst; thi den ryster.

Dedisti metuentibus te significationem, ut fugiant a facie arcus; ut liberentur dilecti tui.

5 Du lod dit Folk se haarde Ting; du gav os Vin at drikke, saa at vi tumlede.

Salvum fac dextera tua, et exaudi me.

6 Men nu har du givet dem, som dig frygte, et Banner, som hæver sig for Sandhedens Skyld (Sela)

Deus locutus est in sancto suo: lætabor, et partibor Sichimam; et convallem tabernaculorum metibor.

7 paa det dine elskelige maa udfries; saa frels med din højre Haand og bønhør os!

Meus est Galaad, et meus est Manasses; et Ephraim fortitudo capitis mei. Juda rex meus;

8 Gud har talt i sin Helligdom, jeg vil fryde mig; jeg vil uddele Sikem og opmaale Sukots Dal.

Moab olla spei meæ. In Idumæam extendam calceamentum meum: mihi alienigenæ subditi sunt.

9 Mig hører Gilead til, og mig hører Manasse til, og Efraim er mit Hoveds Værn, Juda er min Herskerstav.

Quis deducet me in civitatem munitam? quis deducet me usque in Idumæam?

10 Moab er mit Vadskefad; jeg vil kaste min Sko til Edom; bryd ud i Jubel over mig, du Filisterland!

nonne tu, Deus, qui repulisti nos? et non egredieris, Deus, in virtutibus nostris?

11 Hvo vil føre mig til den faste Stad? Hvo har ledet mig indtil Edom?

Da nobis auxilium de tribulatione, quia vana salus hominis.

12 Mon ikke du, Gud, som har forkastet os? og vil du, Gud, ikke uddrage med vore Hære? Fly os Hjælp af Nød; thi Menneskers Hjælp er Forfængelighed. Ved Gud ville vi vinde Kraft; og han skal nedtræde vore Fjender.

In Deo faciemus virtutem; et ipse ad nihilum deducet tribulantes nos.