Salme 60

1 Til Sangmesteren; til Susan-Eduth; af David; „et gyldent Smykke”; til at læres;

Auf den Siegesspender, für den öffentlichen Gottesdienst, ein Weihelied, von David, zum Lehren, als er mit den Syrern von Mesopotamien und den Syrern von Soba kämpfte, und als Joab zurückkehrte und die Edomiter im Salztal schlug, 12.000 Mann. Gott! Du verwirfst uns; ach, Du schlägst uns; Du läßt in Deinem Zorn zurück uns weichen.

2 der han stred med Mesopotamierne og med Syrerne af Zoba, og der Joab kom tilbage og slog Edomiterne i Saltdalen, tolv Tusinde.

Das Land erschütterst Du und schlägst ihm Wunden. Heil ihm die Wunden! Sieh, es wankt.

3 Gud! du har forkastet os, du har sønderrevet os; du har været vred; vend om til os igen!

Du bist so hart mit Deinem Volke, tränkst uns mit Taumelwein

4 Du har bragt Jorden til at skælve, du har sønderslidt den, læg dens Brøst; thi den ryster.

und machst, daß, die Dich fürchten, im Kampfe irre fliehen müssen. (Sela)

5 Du lod dit Folk se haarde Ting; du gav os Vin at drikke, saa at vi tumlede.

Daß Deine Lieblinge gerettet werden, dazu verhilf mit Deiner Rechten! Höre uns!

6 Men nu har du givet dem, som dig frygte, et Banner, som hæver sig for Sandhedens Skyld (Sela)

Gott hat in seinem Heiligtum gesprochen: "Ich soll im Siegesjubel Sichem jetzt verteilen, das Sukkot-Tal vermessen.

7 paa det dine elskelige maa udfries; saa frels med din højre Haand og bønhør os!

Mein würde Gilead, Manasse mein, und meine Hauptwehr Ephraim und Juda mein Regentenstab.

8 Gud har talt i sin Helligdom, jeg vil fryde mig; jeg vil uddele Sikem og opmaale Sukots Dal.

Ich zwänge Moab, mir das Waschbecken, und Edom, mir die Schuhe herzurichten, und über Philistäa triumphierte ich.

9 Mig hører Gilead til, og mig hører Manasse til, og Efraim er mit Hoveds Værn, Juda er min Herskerstav.

Wer bringt mich aber jetzt zur festen Stadt? Wer führt mich jetzt nach Edom hin? -

10 Moab er mit Vadskefad; jeg vil kaste min Sko til Edom; bryd ud i Jubel over mig, du Filisterland!

Bist Du's nicht, Gott, der uns verstößt, der nicht mit unsern Scharen auszieht, Gott?

11 Hvo vil føre mig til den faste Stad? Hvo har ledet mig indtil Edom?

Verschaffe Rettung uns aus dieser Not! Denn Menschenhilfe trügt.

12 Mon ikke du, Gud, som har forkastet os? og vil du, Gud, ikke uddrage med vore Hære? Fly os Hjælp af Nød; thi Menneskers Hjælp er Forfængelighed. Ved Gud ville vi vinde Kraft; og han skal nedtræde vore Fjender.

Mit Gott verrichten wir dann Heldentaten; nur er kann unsere Feinde niederwerfen.