Salme 60

1 Til Sangmesteren; til Susan-Eduth; af David; „et gyldent Smykke‟; til at læres;

Lorsqu'il fit la guerre avec les Syriens de Mésopotamie et avec les Syriens de Tsoba, et que Joab revint et défit douze mille Édomites dans la vallée du Sel. O Dieu, tu nous as rejetés, tu nous as dispersés, tu t'es irrité; rétablis-nous!

2 der han stred med Mesopotamierne og med Syrerne af Zoba, og der Joab kom tilbage og slog Edomiterne i Saltdalen, tolv Tusinde.

Tu as fait trembler la terre, tu l'as déchirée; répare ses brèches, car elle est ébranlée.

3 Gud! du har forkastet os, du har sønderrevet os; du har været vred; vend om til os igen!

Tu as fait voir à ton peuple des choses dures; tu nous as abreuvés d'un vin d'étourdissement.

4 Du har bragt Jorden til at skælve, du har sønderslidt den, læg dens Brøst; thi den ryster.

Mais tu as donné à ceux qui te craignent un étendard

5 Du lod dit Folk se haarde Ting; du gav os Vin at drikke, saa at vi tumlede.

Afin que tes bien-aimés soient délivrés; sauve-nous par ta droite, et nous exauce!

6 Men nu har du givet dem, som dig frygte, et Banner, som hæver sig for Sandhedens Skyld (Sela)

Dieu a parlé dans son sanctuaire; je me réjouirai; je partagerai Sichem, et je mesurerai la vallée de Succoth:

7 paa det dine elskelige maa udfries; saa frels med din højre Haand og bønhør os!

Galaad est à moi; à moi Manassé; Éphraïm est le rempart de ma tête; Juda mon législateur;

8 Gud har talt i sin Helligdom, jeg vil fryde mig; jeg vil uddele Sikem og opmaale Sukots Dal.

Moab est le bassin où je me lave; je jette mon soulier sur Édom; terre des Philistins, pousse des acclamations à mon honneur!

9 Mig hører Gilead til, og mig hører Manasse til, og Efraim er mit Hoveds Værn, Juda er min Herskerstav.

Qui me conduira vers la ville forte? Qui me mènera jusqu'en Édom?

10 Moab er mit Vadskefad; jeg vil kaste min Sko til Edom; bryd ud i Jubel over mig, du Filisterland!

N'est-ce pas toi, ô Dieu, qui nous avais rejetés, qui ne sortais plus, ô Dieu, avec nos armées?

11 Hvo vil føre mig til den faste Stad? Hvo har ledet mig indtil Edom?

Donne-nous du secours pour sortir de détresse; car

12 Mon ikke du, Gud, som har forkastet os? og vil du, Gud, ikke uddrage med vore Hære? Fly os Hjælp af Nød; thi Menneskers Hjælp er Forfængelighed. Ved Gud ville vi vinde Kraft; og han skal nedtræde vore Fjender.

En Dieu nous combattrons avec vaillance, et c'est lui qui foulera nos adversaires.