Salme 60

1 Til Sangmesteren; til Susan-Eduth; af David; „et gyldent Smykke‟; til at læres;

To the chief Musician upon Shushan-eduth, Michtam of David, to teach; when he strove with Aram-naharaim and with Aram-zobah, when Joab returned, and smote of Edom in the valley of salt twelve thousand. O God, thou hast cast us off, thou hast scattered us, thou hast been displeased; O turn thyself to us again.

2 der han stred med Mesopotamierne og med Syrerne af Zoba, og der Joab kom tilbage og slog Edomiterne i Saltdalen, tolv Tusinde.

Thou hast made the earth to tremble; thou hast broken it: heal its breaches; for it shaketh.

3 Gud! du har forkastet os, du har sønderrevet os; du har været vred; vend om til os igen!

Thou hast shown thy people hard things: thou hast made us to drink the wine of astonishment.

4 Du har bragt Jorden til at skælve, du har sønderslidt den, læg dens Brøst; thi den ryster.

Thou hast given a banner to them that fear thee, that it may be displayed because of the truth. (Selah)

5 Du lod dit Folk se haarde Ting; du gav os Vin at drikke, saa at vi tumlede.

That thy beloved may be delivered; save [with] thy right hand, and hear me.

6 Men nu har du givet dem, som dig frygte, et Banner, som hæver sig for Sandhedens Skyld (Sela)

God hath spoken in his holiness; I will rejoice, I will divide Shechem, and measure out the valley of Succoth.

7 paa det dine elskelige maa udfries; saa frels med din højre Haand og bønhør os!

Gilead [is] mine, and Manasseh [is] mine; Ephraim also [is] the strength of my head; Judah [is] my lawgiver;

8 Gud har talt i sin Helligdom, jeg vil fryde mig; jeg vil uddele Sikem og opmaale Sukots Dal.

Moab [is] my washpot; over Edom will I cast out my shoe: Philistia, triumph thou because of me.

9 Mig hører Gilead til, og mig hører Manasse til, og Efraim er mit Hoveds Værn, Juda er min Herskerstav.

Who will bring me [into] the strong city? who will lead me into Edom?

10 Moab er mit Vadskefad; jeg vil kaste min Sko til Edom; bryd ud i Jubel over mig, du Filisterland!

[Wilt] thou not, O God, [who] hadst cast us off? and [thou], O God, [who] didst not go out with our armies?

11 Hvo vil føre mig til den faste Stad? Hvo har ledet mig indtil Edom?

Give us help from trouble: for vain [is] the help of man.

12 Mon ikke du, Gud, som har forkastet os? og vil du, Gud, ikke uddrage med vore Hære? Fly os Hjælp af Nød; thi Menneskers Hjælp er Forfængelighed. Ved Gud ville vi vinde Kraft; og han skal nedtræde vore Fjender.

Through God we shall do valiantly: for he will tread down our enemies.