Salme 60
1 Til Sangmesteren; til Susan-Eduth; af David; “et gyldent Smykke”; til at læres;
To the Chief Musician. Upon "The Lily of Testimony." A precious Psalm of David, to instruct. When he waged war with Aram-neharaim, and with Aram-zobah, —and then Joab returned and smote of Edom in the Valley of Salt, twelve thousand. O God, thou hast rejected us—hast scattered us, Thou hast been angry, Wilt thou restore us?
2 der han stred med Mesopotamierne og med Syrerne af Zoba, og der Joab kom tilbage og slog Edomiterne i Saltdalen, tolv Tusinde.
Thou hast shaken the land—hast rent it, Heal thou the fractures thereof—for it hath tottered:
3 Gud! du har forkastet os, du har sønderrevet os; du har været vred; vend om til os igen!
Thou hast suffered thy people to see hardship, Thou hast let them drink the wine of confusion.
4 Du har bragt Jorden til at skælve, du har sønderslidt den, læg dens Brøst; thi den ryster.
Thou hadst given—to them that revere thee—a banner, to float aloft, Because of [thy] faithfulness. (Selah)
5 Du lod dit Folk se haarde Ting; du gav os Vin at drikke, saa at vi tumlede.
That thy beloved ones may be delivered, Save thou with thine own right hand—and answer us.
6 Men nu har du givet dem, som dig frygte, et Banner, som hæver sig for Sandhedens Skyld (Sela)
God, hath spoken in his holiness—I will exult! I will apportion Shechem, And, the Vale of Succoth, will I measure out;
7 paa det dine elskelige maa udfries; saa frels med din højre Haand og bønhør os!
Mine, is Gilead—and mine, Manasseh, But, Ephraim, is the defence, of my head, Judah, is my commander’s staff;
8 Gud har talt i sin Helligdom, jeg vil fryde mig; jeg vil uddele Sikem og opmaale Sukots Dal.
Moab, is my wash-bowl, Upon Edom, will I throw my shoe, Over Philistia! raise shout of triumph.
9 Mig hører Gilead til, og mig hører Manasse til, og Efraim er mit Hoveds Værn, Juda er min Herskerstav.
Who will conduct me to a fortified city? Who will lead me as far as Edom!
10 Moab er mit Vadskefad; jeg vil kaste min Sko til Edom; bryd ud i Jubel over mig, du Filisterland!
Is it not, thou, O God?—thou hast rejected us! And wilt thou not go forth, O God, with our hosts?
11 Hvo vil føre mig til den faste Stad? Hvo har ledet mig indtil Edom?
Grant us help out of distress, For, vain, is the deliverance of man:
12 Mon ikke du, Gud, som har forkastet os? og vil du, Gud, ikke uddrage med vore Hære? Fly os Hjælp af Nød; thi Menneskers Hjælp er Forfængelighed. Ved Gud ville vi vinde Kraft; og han skal nedtræde vore Fjender.
In God, we shall do valiantly, He himself, therefore, will tread down our adversaries.
