Salme 60

1 Til Sangmesteren; til Susan-Eduth; af David; „et gyldent Smykke‟; til at læres;

“For the leader of the music; upon the Shushan-Eduth; a psalm of David for instruction; when he was at strife with the Syrians of Mesopotamia, and the Syrians of Zoba; when Joab returned, and smote twelve thousand Edomites in the valley of Salt.” O God! thou hast forsaken us; thou hast broken us in pieces; Thou hast been angry! O revive us again!

2 der han stred med Mesopotamierne og med Syrerne af Zoba, og der Joab kom tilbage og slog Edomiterne i Saltdalen, tolv Tusinde.

Thou hast made the land tremble; thou hast rent it; O heal its breaches, for it tottereth!

3 Gud! du har forkastet os, du har sønderrevet os; du har været vred; vend om til os igen!

Thou hast caused thy people to see hard things; Thou hast made us drink the wine of reeling.

4 Du har bragt Jorden til at skælve, du har sønderslidt den, læg dens Brøst; thi den ryster.

Lift up a banner for them that fear thee, For the sake of thy faithfulness, that they may escape!

5 Du lod dit Folk se haarde Ting; du gav os Vin at drikke, saa at vi tumlede.

That thy beloved may be delivered, Save with thy right hand, and answer me!

6 Men nu har du givet dem, som dig frygte, et Banner, som hæver sig for Sandhedens Skyld (Sela)

God promiseth in his holiness; I will rejoice; I shall yet divide Shechem, And measure out the valley of Succoth.

7 paa det dine elskelige maa udfries; saa frels med din højre Haand og bønhør os!

Gilead shall be mine, and mine Manasseh; Ephraim shall be my helmet, And Judah my sceptre;

8 Gud har talt i sin Helligdom, jeg vil fryde mig; jeg vil uddele Sikem og opmaale Sukots Dal.

Moab shall be my wash-bowl; Upon Edom shall I cast my shoe; I shall triumph over Philistia!

9 Mig hører Gilead til, og mig hører Manasse til, og Efraim er mit Hoveds Værn, Juda er min Herskerstav.

Who will bring me to the strong city? Who will lead me into Edom?

10 Moab er mit Vadskefad; jeg vil kaste min Sko til Edom; bryd ud i Jubel over mig, du Filisterland!

Wilt not thou, O God! who didst forsake us, And didst not go forth with our armies?

11 Hvo vil føre mig til den faste Stad? Hvo har ledet mig indtil Edom?

Give us thine aid in our distress, For vain is the help of man!

12 Mon ikke du, Gud, som har forkastet os? og vil du, Gud, ikke uddrage med vore Hære? Fly os Hjælp af Nød; thi Menneskers Hjælp er Forfængelighed. Ved Gud ville vi vinde Kraft; og han skal nedtræde vore Fjender.

Through God we shall do valiantly; For he will tread down our enemies.