Salme 60

1 Til Sangmesteren; til Susan-Eduth; af David; „et gyldent Smykke‟; til at læres;

“To the chief musician upon Shushan'eduth, a Michtham of David, to teach, When he fought with Aram-naharayim, and with Aram-zobah, and Joab returned, and smote of Edom in the Salt Valley twelve thousand [men].” O God, thou hast cast us off, thou hast made a breach in us, thou hast been displeased: restore now unto us [thy favor].

2 der han stred med Mesopotamierne og med Syrerne af Zoba, og der Joab kom tilbage og slog Edomiterne i Saltdalen, tolv Tusinde.

Thou hast caused the earth to quake; thou hast split it: heal her breaches; for she is moved.

3 Gud! du har forkastet os, du har sønderrevet os; du har været vred; vend om til os igen!

Thou hast caused thy people to see hard things: thou hast made us to drink the wine of confusion.

4 Du har bragt Jorden til at skælve, du har sønderslidt den, læg dens Brøst; thi den ryster.

Thou hast given to those that fear thee a banner, to elevate themselves, because of the truth. (Selah)

5 Du lod dit Folk se haarde Ting; du gav os Vin at drikke, saa at vi tumlede.

In order that thy beloved may be delivered: help with thy right hand, and answer me.

6 Men nu har du givet dem, som dig frygte, et Banner, som hæver sig for Sandhedens Skyld (Sela)

God hath spoken in his holiness: I will exult, I will divide Shechem, and the valley of Succoth will I measure out.

7 paa det dine elskelige maa udfries; saa frels med din højre Haand og bønhør os!

Mine is Gil'ad, and mine is Menasseh; Ephraim also is the strong-hold of my head; of Judah are my chiefs;

8 Gud har talt i sin Helligdom, jeg vil fryde mig; jeg vil uddele Sikem og opmaale Sukots Dal.

Moab is my washpot; upon Edom will I cast my shoe: Philistia, triumph thou but over me.

9 Mig hører Gilead til, og mig hører Manasse til, og Efraim er mit Hoveds Værn, Juda er min Herskerstav.

Who will bring me into the fortified city? who will lead me as far as Edom?

10 Moab er mit Vadskefad; jeg vil kaste min Sko til Edom; bryd ud i Jubel over mig, du Filisterland!

Behold, it is thou, O God, who hast cast us off; and thou, O God, goest not forth with our armies.

11 Hvo vil føre mig til den faste Stad? Hvo har ledet mig indtil Edom?

Give us help against the assailant; for vain is the help of man.

12 Mon ikke du, Gud, som har forkastet os? og vil du, Gud, ikke uddrage med vore Hære? Fly os Hjælp af Nød; thi Menneskers Hjælp er Forfængelighed. Ved Gud ville vi vinde Kraft; og han skal nedtræde vore Fjender.

Through God shall we do valiantly: and he it is that will tread down our assailants.