Salme 60

1 Til Sangmesteren; til Susan-Eduth; af David; „et gyldent Smykke‟; til at læres;

O God, thou hast cast us off, thou hast scattered us, thou hast been displeased; O turn thyself to us again.

2 der han stred med Mesopotamierne og med Syrerne af Zoba, og der Joab kom tilbage og slog Edomiterne i Saltdalen, tolv Tusinde.

Thou hast made the earth to tremble; thou hast broken it: heal the breaches thereof; for it shaketh.

3 Gud! du har forkastet os, du har sønderrevet os; du har været vred; vend om til os igen!

Thou hast shewed thy people hard things: thou hast made us to drink the wine of astonishment.

4 Du har bragt Jorden til at skælve, du har sønderslidt den, læg dens Brøst; thi den ryster.

Thou hast given a banner to them that fear thee, that it may be displayed because of the truth. (Selah)

5 Du lod dit Folk se haarde Ting; du gav os Vin at drikke, saa at vi tumlede.

That thy beloved may be delivered; save with thy right hand, and hear me.

6 Men nu har du givet dem, som dig frygte, et Banner, som hæver sig for Sandhedens Skyld (Sela)

God hath spoken in his holiness; I will rejoice, I will divide Shechem, and mete out the valley of Succoth.

7 paa det dine elskelige maa udfries; saa frels med din højre Haand og bønhør os!

Gilead is mine, and Manasseh is mine; Ephraim also is the strength of mine head; Judah is my lawgiver;

8 Gud har talt i sin Helligdom, jeg vil fryde mig; jeg vil uddele Sikem og opmaale Sukots Dal.

Moab is my washpot; over Edom will I cast out my shoe: Philistia, triumph thou because of me.

9 Mig hører Gilead til, og mig hører Manasse til, og Efraim er mit Hoveds Værn, Juda er min Herskerstav.

Who will bring me into the strong city? who will lead me into Edom?

10 Moab er mit Vadskefad; jeg vil kaste min Sko til Edom; bryd ud i Jubel over mig, du Filisterland!

Wilt not thou, O God, which hadst cast us off? and thou, O God, which didst not go out with our armies?

11 Hvo vil føre mig til den faste Stad? Hvo har ledet mig indtil Edom?

Give us help from trouble: for vain is the help of man.

12 Mon ikke du, Gud, som har forkastet os? og vil du, Gud, ikke uddrage med vore Hære? Fly os Hjælp af Nød; thi Menneskers Hjælp er Forfængelighed. Ved Gud ville vi vinde Kraft; og han skal nedtræde vore Fjender.

Through God we shall do valiantly: for he it is that shall tread down our enemies.