Salme 60

1 Til Sangmesteren; til Susan-Eduth; af David; „et gyldent Smykke”; til at læres;

Unto the end, for them that shall be changed, for the inscription of a title, to David himself, for doctrine, When he set fire to Mesopotamia of Syria and Sobal and Joab returned and slew of Edom, in the vale of the saltpits, twelve thousand men. O God, thou hast cast us off, and hast destroyed us; thou hast been angry, and hast had mercy on us.

2 der han stred med Mesopotamierne og med Syrerne af Zoba, og der Joab kom tilbage og slog Edomiterne i Saltdalen, tolv Tusinde.

Thou hast moved the earth, and hast troubled it: heal thou the breaches thereof, for it has been moved.

3 Gud! du har forkastet os, du har sønderrevet os; du har været vred; vend om til os igen!

Thou hast shewn thy people hard things; thou hast made us drink wine of sorrow.

4 Du har bragt Jorden til at skælve, du har sønderslidt den, læg dens Brøst; thi den ryster.

Thou hast given a warning to them that fear thee: that they may flee from before the bow: That thy beloved may be delivered.

5 Du lod dit Folk se haarde Ting; du gav os Vin at drikke, saa at vi tumlede.

Save me with thy right hand, and hear me.

6 Men nu har du givet dem, som dig frygte, et Banner, som hæver sig for Sandhedens Skyld (Sela)

God hath spoken in his holy place: I will rejoice, and I will divide Sichem; and will mete out the vale of tabernacles.

7 paa det dine elskelige maa udfries; saa frels med din højre Haand og bønhør os!

Galaad is mine, and Manasses is mine: and Ephraim is the strength of my head. Juda is my king:

8 Gud har talt i sin Helligdom, jeg vil fryde mig; jeg vil uddele Sikem og opmaale Sukots Dal.

Moab is the pot of my hope. Into Edom will I stretch out my shoe: to me the foreigners are made subject.

9 Mig hører Gilead til, og mig hører Manasse til, og Efraim er mit Hoveds Værn, Juda er min Herskerstav.

Who will bring me into the strong city? who will lead me into Edom?

10 Moab er mit Vadskefad; jeg vil kaste min Sko til Edom; bryd ud i Jubel over mig, du Filisterland!

Wilt not thou, O God, who hast cast us off? and wilt not thou, O God, go out with our armies?

11 Hvo vil føre mig til den faste Stad? Hvo har ledet mig indtil Edom?

Give us help from trouble: for vain is the salvation of man.

12 Mon ikke du, Gud, som har forkastet os? og vil du, Gud, ikke uddrage med vore Hære? Fly os Hjælp af Nød; thi Menneskers Hjælp er Forfængelighed. Ved Gud ville vi vinde Kraft; og han skal nedtræde vore Fjender.

Through God we shall do mightily: and he shall bring to nothing them that afflict us.