Salme 60

1 Til Sangmesteren; til Susan-Eduth; af David; „et gyldent Smykke”; til at læres;

To the chief Musician. On Shushan. Testimony. Michtam of David; to teach: when he strove with the Syrians of Mesopotamia, and the Syrians of Zobah, and Joab returned, and smote the Edomites in the valley of salt, twelve thousand. O God, thou hast cast us off, thou hast scattered us, thou hast been displeased: restore us again.

2 der han stred med Mesopotamierne og med Syrerne af Zoba, og der Joab kom tilbage og slog Edomiterne i Saltdalen, tolv Tusinde.

Thou hast made the earth to tremble, thou hast rent it: heal the breaches thereof; for it shaketh.

3 Gud! du har forkastet os, du har sønderrevet os; du har været vred; vend om til os igen!

Thou hast shewn thy people hard things; thou hast made us to drink the wine of bewilderment.

4 Du har bragt Jorden til at skælve, du har sønderslidt den, læg dens Brøst; thi den ryster.

Thou hast given a banner to them that fear thee, that it may be displayed because of the truth, (Selah)

5 Du lod dit Folk se haarde Ting; du gav os Vin at drikke, saa at vi tumlede.

That thy beloved ones may be delivered. Save with thy right hand, and answer me.

6 Men nu har du givet dem, som dig frygte, et Banner, som hæver sig for Sandhedens Skyld (Sela)

God hath spoken in his holiness: I will exult, I will divide Shechem, and mete out the valley of Succoth.

7 paa det dine elskelige maa udfries; saa frels med din højre Haand og bønhør os!

Gilead is mine, and Manasseh is mine, and Ephraim is the strength of my head; Judah is my law-giver;

8 Gud har talt i sin Helligdom, jeg vil fryde mig; jeg vil uddele Sikem og opmaale Sukots Dal.

Moab is my wash-pot; upon Edom will I cast my sandal; Philistia, shout aloud because of me.

9 Mig hører Gilead til, og mig hører Manasse til, og Efraim er mit Hoveds Værn, Juda er min Herskerstav.

Who will bring me into the strong city? who will lead me unto Edom?

10 Moab er mit Vadskefad; jeg vil kaste min Sko til Edom; bryd ud i Jubel over mig, du Filisterland!

[Wilt] not thou, O God, who didst cast us off? and didst not go forth, O God, with our armies?

11 Hvo vil føre mig til den faste Stad? Hvo har ledet mig indtil Edom?

Give us help from trouble; for vain is man's deliverance.

12 Mon ikke du, Gud, som har forkastet os? og vil du, Gud, ikke uddrage med vore Hære? Fly os Hjælp af Nød; thi Menneskers Hjælp er Forfængelighed. Ved Gud ville vi vinde Kraft; og han skal nedtræde vore Fjender.

Through God we shall do valiantly; and he it is that will tread down our adversaries.