Salme 60

1 Til Sangmesteren; til Susan-Eduth; af David; „et gyldent Smykke‟; til at læres;

(Til sangmesteren. Al-sjusjan-edut. En miktam af David til til indøvelse, dengang han kæmpede med Aram-Naharajim og Aram-Zoba, og Joab vendte tilbage og slog edomitterne i Saltdalen, 12000 mand.) Gud, du har stødt os fra dig, nedbrudt os, du vredes - vend dig til os igen;

2 der han stred med Mesopotamierne og med Syrerne af Zoba, og der Joab kom tilbage og slog Edomiterne i Saltdalen, tolv Tusinde.

du lod Landet skælve, slå Revner, læg nu dets Brist, thi det vakler!

3 Gud! du har forkastet os, du har sønderrevet os; du har været vred; vend om til os igen!

Du lod dit Folk friste ondt, iskænked os døvende Vin.

4 Du har bragt Jorden til at skælve, du har sønderslidt den, læg dens Brøst; thi den ryster.

Dem, der frygter dig, gav du et Banner, hvorhen de kan fly for Buen. (Sela)

5 Du lod dit Folk se haarde Ting; du gav os Vin at drikke, saa at vi tumlede.

Til Frelse for dine elskede hjælp med din højre, bønhør os!

6 Men nu har du givet dem, som dig frygte, et Banner, som hæver sig for Sandhedens Skyld (Sela)

Gud talede i sin Helligdom: "Jeg vil udskifte Sikem med jubel, udmåle Sukkots Dal;

7 paa det dine elskelige maa udfries; saa frels med din højre Haand og bønhør os!

mit er Gilead, mit er Manasse, Efraim er mit Hoveds Værn, Juda min Herskerstav,

8 Gud har talt i sin Helligdom, jeg vil fryde mig; jeg vil uddele Sikem og opmaale Sukots Dal.

Moab min Vaskeskål, på Edom kaster jeg min Sko, over Filisterland jubler jeg."

9 Mig hører Gilead til, og mig hører Manasse til, og Efraim er mit Hoveds Værn, Juda er min Herskerstav.

Hvo bringer mig hen til den faste Stad, hvo leder mig hen til Edom?

10 Moab er mit Vadskefad; jeg vil kaste min Sko til Edom; bryd ud i Jubel over mig, du Filisterland!

Har du ikke, Gud, stødt os fra dig? Du ledsager ej vore Hære.

11 Hvo vil føre mig til den faste Stad? Hvo har ledet mig indtil Edom?

Giv os dog Hjælp mod Fjenden! Blændværk er Menneskers Støtte.

12 Mon ikke du, Gud, som har forkastet os? og vil du, Gud, ikke uddrage med vore Hære? Fly os Hjælp af Nød; thi Menneskers Hjælp er Forfængelighed. Ved Gud ville vi vinde Kraft; og han skal nedtræde vore Fjender.

Med Gud skal vi øve vældige Ting, vore Fjender træder han ned!